MONDOFUNZA

Party i Ungeren i SL søndag aften. Det var sgu’ sjovt. Og så lugter det bedre end i irl

Jeg prøvede at komme til reception i House of Horizons i Second Life. Det var ligesom at prøve at komme på natdisko på Montmartre i min ungdom: Laaaaaaaaaaaaaaaaaaaang kø - eneste forskel: Montmartre kom man som regel ind på efter at have ventet længe nok. I SL kommer du bare ikke ind. “Server is full”! Måske har de inviteret for mange? På den måde ligner SL 1st life. Nedtur!

Som min bartender sagde til mig i går: “Second Life? Det lyder som en genbrugsbutik!” Og det er måske, hvad det er? First Life genbrug….

Skrivende journalister citerer skrivende journalister. Og ofte bliver deres skriverier citeret i radio og tv. Men skrivende journalister citerer ikke magasinprogrammer på P1 eller magasiner, som fx min gamle arbejdsplads Samvirke. Dem citerer man ikke - man scorer bare historien.

Senest har dagens udgave af Nyhedsavisen scoret min historie fra torsdag aftens Harddisk om Skatteminister Kristian Jensen i Second Life.

Eller måske bare ladet sig inspirere…

Uden citat.

Nu har jeg boet en uge i Second Life. Hold kæft det er kedeligt. Tomt som en dansk provinsby efter lukketid……

Spørgsmålene begynder at hobe sig op:

Hvor starter - hvor slutter den virkelige verden?

Hvad er egentlig virkelighed?

Hvilket ansvar har ens avatar, juridisk og moralsk?

Skal man sammenligne SL med Roskilde Festival = et indhegnet reservat med sjov og ballade og sponsorer?

Hvis ens avatar er som en url eller et website - har man så ikke samme ansvar juridisk etc som ved et website?

Skal Linden Labs gemme info om ens opførsel i henhold til terrrorlovgivningen?

Hvilke konsekvenser får handlinger i de virtuelle verdener for ens virkelige liv?