Dårlig kost en forklaring?

October 7th, 2006

Hos defendingdenmark.com har jeg fundet følgende, der måske kan forklare, hvorfor DFU’ere opførte sig så åbenlyst hjernedødt på deres sommerlejr - og husk lige at Søren Espersen har udtalt, at noget lignende sagtens kunne finde sted til hans fødselsdagsfest; gad vide hvad de serverer ved den lejlighed?

Bespisningen:
Som en person der går op i sin diæt, har jeg fundet det direkte umuligt at sætte pris på det serverede mad ved samtlige af DFU’s arrangementer. Jeg er på ingen måde fanatisk omkring mine spisevaner, og har da også indtaget hvad jeg har fået serveret, men der kan ikke herske nogen tvivl om, at den serverede kost har været under alt helbredsmæssig kritik.

Ved længerevarende arrangementer, så som jule- og sommer-møder, betyder en dybt kedelige og unuanceret diæt - hovedsageligt bestående af lav-kvalitets kød, hvidt brød samt alkohol – at deltagerne langt hurtigere bliver trætte, ukoncentrerede og generelt mindre modtagelige for politiske budskaber. Personligt har jeg flere dage efter sådanne møder kunne mærke de negative påvirkninger på min krop og fysik.

Som eksempel for sine medlemmer på flere planer, mener jeg derfor at DFU burde udarbejde en mere interessant kostplan for sine spisende arrangementer. Bare det at servere en salat, og ikke kun pølsebrød og pølser - som det f.eks. var tilfældet ved velkomstmiddagen her på Fyn d.4-6 august (efter sulten at have rejst i tog fra Kbh) - ville forbedre oplevelsen kraftigt.

Nyhedsavisen på gaden…, men ikke i brevsprækken

October 6th, 2006

Vi københavnere blev snydt for Nyhedsavisens debut. Og bladets webside er heller ikke oppe at køre. Til gengæld er det en rigtig god ide, at Nyhedsavisen har lagt videodokumentationen til deres scoop-historie på avisen.dk inklusive videodokumentation fra Youtube af Dansk Folkepartis ungdomsafdeling, der på en sommerlejr muntrer sig med at tegne nedværdigende tegninger af profeten Muhammed, mens de drikker øl.

Hvor er det befriende, at de selv kan dokumentere, hvor snotdumme de er. Godt gået første dag af Trads og Co. på en debut med problemer.
Link

Youtube