Man citerer da ikke et radioprogram…
Skrivende journalister citerer skrivende journalister. Og ofte bliver deres skriverier citeret i radio og tv. Men skrivende journalister citerer ikke magasinprogrammer på P1 eller magasiner, som fx min gamle arbejdsplads Samvirke. Dem citerer man ikke - man scorer bare historien.
Senest har dagens udgave af Nyhedsavisen scoret min historie fra torsdag aftens Harddisk om Skatteminister Kristian Jensen i Second Life.
Eller måske bare ladet sig inspirere…
Uden citat.
Harddisken Nyhedsavisen Second Life
February 27th, 2007 at 12:41 pm
det er en gammel historie….har måske endda læst den i netop nyhedsavisen for nylig…så hvem hugger fra hvem?
February 27th, 2007 at 2:03 pm
Selvfølgeligt skal de citere historier der kommer fra radioen. Det si’r sign selv, alt andet er dårlig stil.
Men da vi jo lever i en skriftverden savner jeg i hvert fald fra tid til anden muligheden for at “skimme” et radioprogram: Altså at det kommer på skriftl, så kan man både linke til det og orientere sig lidt hurtigere end radioen tillader. BBC gør det med nogen programmer og amerikanske NPR gør det, som f.ex. her: http://www.onthemedia.org/transcripts/2007/02/23/01
Nikolai
February 27th, 2007 at 3:36 pm
Nej drb. En søgning på avisen.dk afslører, at de ikke har skrevet om det her før. Og Skatteministeriet har selv fortalt mig, at de har gået stille med dørene omkring deres ø i SL. Skatteministeren har i hvert fald IKKE været interviewet om SL før, jeg gjorde det i HD.
February 27th, 2007 at 3:37 pm
Udskrifter af radioprogrammer….ja, det ville være fedt. Hvor kan jeg få slaven, der kan gøre det?
February 27th, 2007 at 4:31 pm
Hej Henrik
Dit indslag var ganske rigtigt inspiration til min artikel. Men forskellen på de to er, at dit indslag er et længerevarende interview om Kristian Jensens generelle overvejelser omkring Second Life, mens min artikel er vinklet på skattespørgsmålet, som jeg derfor fik uddybet af ham. Med hensyn til de øvrige oplysninger i artiklen, så skrev jeg allerede i januar 2006, på et andet medie end Nyhedsavisen, en serie artikler om Edward Castronovas forskning i virtuelle økonomier.
February 27th, 2007 at 6:31 pm
Som præstesøn er jeg vokset op med spørgsmålet: Søndag må være travl, men hvad laver din mor resten af ugen?
I sidder derude i Ørestaden og sender live i halvanden time. Hvad laver I resten af ugen?
February 28th, 2007 at 12:26 pm
jeg trækker min påstand tilbage - søgte selv og fandt det ikke….det er en ny historie. Og de har hugget. Men måske skal man bare være glad for det? Altså at historierne er i omløb?
February 28th, 2007 at 12:36 pm
Det er godt at historierne i omløb - det har du ret i!
Og ang DR - vi render rundt nede i kælderen og smadrer alt det nye udstyr i samme sekund, det kommer ind af døren. Og der er meget - så det tager sin tid…
February 28th, 2007 at 11:54 pm
Rasmus - godt ord igen. Og ja, der var uddybning i din artikel. Fint at historien lever!