Hjem til Harddisken
En digital flygtning krydser sit spor. Fra 1. december vender jeg “hjem” til Harddisken P1, og fra 1. januar laver jeg comeback som vært på en relanceret udgave af programmet.
I blogosfærens ånd vil jeg hermed stille det helt åbne spørgsmål til alle:
Hvis du skulle stille tre (eller 300) ønsker op til et radioprogram om teknologi, digitale medier og relaterede emner, som du bare skal høre hver uge, hvordan lyder de så? Der er frit slag for at påvirke Harddiskens nye koncept i kommentarboksene her på siden.
Slå dig løs!
Harddisken
October 31st, 2006 at 3:54 pm
Jeg er nysgerrrig efter WMS systemer og den tilhørende hardware. Der er tilsyneladende mange wms systemer i omløb, som får verden til at fungere.
October 31st, 2006 at 5:36 pm
Wow!
Det vil jeg personligt glæde mig til
Jeg ønsker dig og ikke mindst Harddisken tillykke.
Jeg vil tænke lidt over ønskerne til den ny Harddisk…
October 31st, 2006 at 5:42 pm
[…] Jeg taler selvfølgelig om den digitale lyd-hippie og blogger Henrik Føhns, som i dag har blogget, at han vil være tilbage på programmet fra 1. december og som vært fra 1. januar. […]
October 31st, 2006 at 5:57 pm
Tillykke Tillykke Tillykke - det er en fantastisk nyhed om et af mine absolutte yndlingsprogrammer.
Så er det ud og piske de kollaborative, digitale, sociale, webtwodotO’ede osv. bits, bytes og bølger.
Hail To Føhns - der en gang undrede sig over at jeg kaldte hans hjerne krøllet.
Det er absolut positivt ment, Henrik. Der er for mange af os andre, der tænker lineært og konformt. Så er det godt med en digital fribytter som dig.
Ååh - jeg glæder mig allerede til d. 1. januar..
October 31st, 2006 at 6:53 pm
Tillykke Henrik! Glæder mig til at høre dig til min madlavning, gulvvask og skjortestrygning på et af mine to ynglingspodcastprogrammer:-)
October 31st, 2006 at 6:59 pm
Hey flygtning!! Tillykke!!
October 31st, 2006 at 10:49 pm
Hvor bliver det dejligt at høre din sprøde stemme i æteren igen - OG at få muligheden for at løbe ind i dig på byggepladsen i Ørestad Nord, så jeg kan spørge dig ud om dine meninger om hvadsomhelst. Jeg glæder mig!
October 31st, 2006 at 11:25 pm
Hvor er det cool!
Jeg vil gerne bede om nogle flere overvejelser om, hvordan al den her nye teknologi påvirker samfundsordenen - både de overordnede linier (hvad er det der er så demokratiserende ved alle de teenagevideoer på YouTube?), men også arbejdslivet og organisationerne (Hvad betyder det for organisationerne at de nye medarbejdere vokser op på Arto? Og de der vidensmedarbejdere, hvad er det for nogle redskaber de kan forventes at bruge?) Altså noget med at se lidt længere end til teknologbegejstringen - og jeg skynder mig at tilføje, at det synes jeg faktisk også allerede at Harddisken ofte leverer - jeg vil bare gerne have lidt mere af det!
Et andet emne du kunne tage op er Frazzing - altså det her med at vi konstant lader os distrahere af sms’er, bloglæsere, e-mails mm. Hvor er værktøjerne der gør livet lettere?
Og så det lange: Coooooooooooooool
October 31st, 2006 at 11:56 pm
Tak for lykønskninger og indspark. Jeg kan vist godt love, at teknologibegejstringen ikke vil overtage totalt - tværtimod. En af mine visioner for relanceringen er netop, at bringe dækningen af stofområdet tættere på samfundsudviklingen og vores fælles meatspace.
Det betyder dog ikke, at jeg vil lade min hjerne stryge. Der bliver stadig plads til det skæve og langhårede, som altid har kendetegnet HD. Doseringen bliver måske bare lidt anderledes.
Så strygejernet lader vi blive i Jons varetægt, så han ikke går på kontoret i krøllede skjorter.
November 1st, 2006 at 12:05 am
Ønskeliste Del 1. til Redacteuren af Hårddisken:
1) Hvor er de værktøjer - ikke i laboratierne - men på nippet til at komme i handlen (hvis de ikke er der allerede) der organiserer alle de info-inputs vi får i løbet af en dag - rss-feeds fra diverse nyhedssites, nøgleordssøgniinger - mails, podcasts, kalender-påmindelser, opgaver, excelregneark og powerpoints i et for den menneskelige hjerne overskueligt billede. Et intuitivt værktøj. Et slags The Brain til Office, OpenOffice, Lotus Notes, Thunderbird, Mail whatever vi bruger
Gerne krydret med konkrete historier af folk, der bruger evt. værktøjer af den slags.
2) Du (gen-) indtræder i Public Service Organisationen per Excellence (eller koncernen - æv bæv nu er du også i en Koncern ) : Hvad med at I fik lytterne til at deltage i at skrive en How To - wiki - med nemme illustrative gennemgange af hvordan man : a) bruger rss-feeds, b) bruger wikier til videndeling, c) organisererer og deler viden via tjenester som del.icio.us og adskillige andre kollaborative medier.
3) Find økonomistyringssystem konsulenten eller snedkeren eller tømmeren eller kontorassistenten, der tjente sin første million ved at arbejde inden for sit felt i en virtuel verden (Second Life ) eller World of Warcraft. Hey, og så skal Harddisken da indbyde til lyttermøder og podcast-gatherings i SL - I’m on, Dude.
4) Slå lidt på tromme for http://galacticast.com - vbloggen. De er bare for fede !
Og - som Trine-Maria - så det lange: Cooooooooooooooooooooool.
November 1st, 2006 at 12:38 am
Wæj! Så kan det være, jeg skal “fornye mit abonnement” på podcasten.
HD har altid været et godt program, men har somme tider lidt under lange indslag om meget snævre emner, uden der blev trukket nogen egentlig linie til, hvad almindelige mennesker kan bruge det til. Det er fint nok med snævre indslag, men så skal de enten have en parallel til noget i hverdagen eller være kortere end et kvarter lange.
Det er så bare min mening, og jeg beklager at jeg ikke lige har nogen konkrete eksempler på hånden - men det var i hvert fald grunden til, at jeg holdt op med at være fast lytter. Og det er egentlig synd, for når det er godt, så er det edderhakkeme godt.
Jeg glæder mig til at se, hvordan den nye version kommer til at lyde.
… og nå jo, kan vi ikke få computerprogrammerne tilbage, som vi allesammen kan optage direkte fra radioen til vores båndoptagere derhjemme?
November 1st, 2006 at 7:03 am
En krydsning flytter sit spor….
Jeg vil bare gerne sige det samme som hende der sagde noget lige før: demokrati, arbejdsliv og frazzing er emner jeg gerne vil høre mere om.
Og så alt det I kan finde på, som jeg aldrig har tænkt på før!
Tillykke med jobbet.
November 1st, 2006 at 11:20 am
Næh hvor jeg glæder mig.
Hep til Elmoses no 2.
Jeg ser frem til at blive inspireret - jeg skal tænke lidt over hvad jeg savner.
November 1st, 2006 at 11:22 am
Måske noget om udviklingen i andelen af de, der bidrager på wiki’er, i debatter og på blogs? Hvor længe vil vi have Onkel Nielsens 90-5-1 fordeling (eller hvad den nu var) og kan man bidrage for meget? Bidragomani? Er det ‘inddragede samfund’ en utopi?
November 1st, 2006 at 11:26 am
Jeg tilslutter mig SÅ meget de begejstrede indlæg - jeg syntes, det var slemt at skulle undvære Anders Høeg Nissens fede stemme, men når man så kan få dig tilbage i et af sine yndlingsprogrammer fra DR, så….
Jeg har forresten ikke hørt HD i radioen, siden de begyndte at podcaste - “Radio med en pauseknap” - kalder jeg også det medie, der betyder, at vi kan tage udsendelserne med os.
Måske kan du, Henrik, og det vil være mit bidrag, skubbe på, så flere kommer i gang med at podcaste på dansk og at flere lytter til podcasts - på den fede måde - ikke bare ved at klikke på playknappen på hjemmesiden.
Men ellers tak for dagens hidtil bedste nyhed
November 1st, 2006 at 12:06 pm
Jeg kan huske at da vi skulle lave konceptet for det, der blev til Harddisken, snakkede vi om at programmet skulle rapportere ude fra dér, hvor isbjergene brækker af og styrter i havet - altså på frontlinjen af fremtiden. Det er stadig nogenlunde det sted, jeg gerne vil høre fra.
I forhold til den seneste tids Harddisk, kunne det måske være fedt, hvis der blev zoomet lidt ud af og til, og kigget på de større sammenhænge.
Jeg sidder klar til at downloade til ipodden.
November 1st, 2006 at 2:24 pm
Ålrejt, så må vi jo sørge for at København er digital nok til at der er noget at sende om der ikke bare er læst op af boingboing, Wired og We make money not art.
Vil det sige du skal trippelgigge på Samvirke, Informeren og i radioen ?
November 1st, 2006 at 7:13 pm
Nej, Samvirke er slut. Der er trods alt kun 24 timer i døgnet…..
November 1st, 2006 at 8:23 pm
Fedt! Jeg ønsker mig reportager om alle de tjenester der prøver at putte nettets indhold ud i virkeligheden igen: hjemmesider der bliver til trykte antologier, diasshows der bliver blæst op på storskærm, t-shirt designs der ender på bomuld, webapplikationer der styrer robotter osv, osv… Altså hvordan nettet påvirker vores fysiske virkelighed!
November 1st, 2006 at 11:09 pm
Glæder mig til at ses igen - Velkommen tilbage …
November 1st, 2006 at 11:49 pm
… så hvorfor er jeg slet ikke overrasket, señor. Glæder mig til at høre om de nye fronter derude. NYTimes skriver i dag, at der i 2006 har været flere nyheder indenfor tech-web end i tidligere år. Der er nok at tage fat på, hvis vi skal kunne følge med .. og helst forstå samtidig. Tillykke.
November 2nd, 2006 at 12:29 am
Glemte at komme med nogle visioner for Harddisken 2.0 ….. Jeg mener, at informations- og kommunikationsteknologi har langt større praktiske perspektiver, end vi kan lære af langhårede visonære forskere og den vestlige verdens smækforkælede mobil-telefoni-kulturs fråds og flimrende tidsfordriv. På blogbyblog interesserer vi os for de sociale muligheder i online netværk - vi interesserer os for at skabe medier, som aldrig er set før. Det er ikke teknologifikseret - men socialt fokuseret.
Der er talrige eksempler på, at IKT har og til stadighed får mere og mere indflydelse på den økonomiske, sociale og sundsmæssige udvikling i fattige lande. Det er værd at bemærke, at det, vi her til lands i dag håner som gammel teknologi, er ny og livgivende andre steder og at introduktionen heraf vil få enorme konsekvenser. Tænk blot på, at mangelen på kvalificerede skolelærere overalt i de fattige lande kan afhjælpes af online undervisning. Viden er vejen til udvikling … ikke teknologi.
Det perspektiv savner jeg i Harddisken … der er mange gode eksempler derude i verden … og gode historier at fortælle.
November 2nd, 2006 at 2:48 am
Velkommen hjem, hold kæft hvor bliver det spændende at følge.
Det er ligenu alt for sent torsdag nat til at komme med konstruktive forslag, men jeg overvejer i dette øjeblik om jeg burde skilte tydeligere med at mit podcast er Creative Commons licenseret og måske håbe på at Harddisken ville bruge noget af materialet? Bedste udfald ville jo være hvis Harddisken ligefrem fik lov til selv at blive CC-licenseret således at jeg kunne bruge noget af jeres fremragende materiale.
Men godt træk Henrik, jeg glæder mig virkelig til at se hvad det fører med sig!
November 2nd, 2006 at 12:25 pm
Kunne godt tænke mig at få opklaret hvor pengene kommer fra i sociale networks/web 2.0 sites.
- YouTube $1,65 milliarder.
- iVillage $600 millioner.
- MySpace $580 millioner.
- Etc.
Hvordan kan det løbe rundt? Hvordan kan sådanne opkøbe forsvares?
Falder det udenfor hvad harddisken beskæftiger sig med?
November 3rd, 2006 at 2:19 pm
Okæj, Føhns her er et ønske lige fra kommentartråden til en af dine egne posts ovre på informeren ( http://luftskibet.information.dk/radar/jeg_en_bruger )
1. Vend redaktionscyklus på hovedet: Læg historieforslag ud på en weblog og bed folk pitche ind hvad de ved og mener om emnet. Brug det du kan bruge i programmet.
2. Lyt på et bestemt del.icio.us og technorati tag efter ideer til ting der burde i harddisken. Det kan hurtigt spamme til, men det er jo det redaktionen er der for at undgå
3. Knæk nødden “men hvordan bliver et podcast til en levende samtale.
Jeg vil hellere have 1 og 2 med det samme end vente på du får styr på nr 3.
November 3rd, 2006 at 8:15 pm
Ja, tillykke med det, her fra ex-værten, der trygt - og forventningsfuldt - overlader programmet i dine hænder.
Det var jo dig, der overlod Harddisken til mig i sin tid, så jeg glæder mig til at se hvad der kommer ud af det, når du overtager det igen!
Jeg har selv gerne villet viderudvikle og opdatere programmet i et stykke tid, så det er fedt at HD nu får den helt store tur med nye kræfter bag mikrofonen - glæder mig til at høre resultatet.
Og et par ideer:
Flere og kortere historier.
Mere dialog og mere diskussion - med fast panel, fx.
Integration af blog-dialog og radioprogram (i stil med det Claus skrev).
Og meget mere - husk bare, at du ikke må glemme det sjove, det skæve, det nørdede og det decideret underlige
Held & lykke med det!
Anders
November 3rd, 2006 at 8:54 pm
Sikke da en dejlig nyhed - især når man har været nødt til at fravælge både Information og Samvirke i informationsstrømmen, men har genoptaget forholdet til en gammel kærlighed - Harddisken - efter at det er blevet muligt at ta’ den med sig.
Mit største ønske er nok, at der kommer en kvinde mere i redaktionen. Jeg hører indimellem et lille pip fra en, men hun drukner altså lidt i mængden!
Claus’ forslag om mere interaktion med lytterne på en weblog er også en god idé.
Personligt vil jeg gerne have lidt mindre om flyvende biler og computerspil og mere om Wiki, smarte nye features til browsere, nyt om søgemaskineteknologier etc. etc. Men det skal dog understreges, at jeg lytter glad til det hele. Nu ved jeg jo fx, at nogen seriøst arbejder på en flyvende bil og at verdens mest populære online computerspil har 7 millioner registrerede brugere. Wauw!!!!
Tillykke Henrik fra en gammel medkombattant.
November 3rd, 2006 at 11:38 pm
Tak for de pæne ord og den overvældende interesse. Det her understøtter kun min fornemmelse af, at det er supervigtigt at være i kontakt med sine læsere/lyttere. I er formodentlig kun toppen af isbjerget, da mondofunza har en begrænset læserskare. En tilsvarende blog under Harddisken på dr.dk vil måske kunne genere en trafik af forslag og reaktioner fra et langt større publikum.
Mange af jer efterlyser mere “menneskelige” vinkler på teknologistoffet. Det er meget i tråd med de overvejelser, som jeg selv har gjort omkring programmet. Jeg skal gøre mit bedste. Og lov mig at komme med endnu flere indspark. Det er kanon inspirerende. Det er jo fantastisk at opleve som journalist!
November 4th, 2006 at 12:17 am
[…] Kollaborationer p� meget h�jt niveau: Flickr Vlogging, WPMU, Hjem til harddisken og RSS-tid […]
November 4th, 2006 at 5:22 pm
Er det muligt at indsætte bookmarks i en (et?) podcast? Når der bringes indslag om unge der skal lære deres bedsteforældre at skrive sms’er etc. har jeg meget lyst til at hoppe til næste indslag, men det tager for lang tid at sjusse sig frem til hvor det næste indslag begynder.
Hvis det er muligt synes jeg det kunne være en rar feature.
November 4th, 2006 at 7:33 pm
Bookmarks i podcast er afgjort også et af mine personlige ønsker. Det kan lade sig gøre at lave “kapitler” i podcasts fx med programmet Podcastmaker - så mon ikke det er muligt?
Er med på listen sammen med alt muligt andet!
November 9th, 2006 at 2:34 pm
Endnu et ønske som går mere på form end indhold:
På min Ipod har jeg på start-menuen et punkt som hedder podcast. Mennesker og Medier kan jeg finde her, Harddisken kunne jeg en gang finde samme sted.
For at finde Harddisken (og Computerweek) skal jeg søge under kunstner i musikbiblioteket.
Er det muligt at få Harddisken tilbage til podcast-menuen? (og evt. få alle DR’s podcasts til at komme fra samme afsender - Mennesker og Medier kommer fra DR og Harddisken fra DR P1, selvom det nok ikke er dit bord)
Det er småting - men det irriterer ordensmennesket i mog
Sidder og hører fredagens harddisken nu - dejligt.
November 29th, 2006 at 11:18 am
Jamen - det er vel også mere dig eller hur?
Hvad med et tema om mobil kommunikation? Og i tråd med din egen opsummering….med mindre fokus på selve teknikken (den er her allerede), men med mere fokus på de sociale, økonomiske og mentale aspekter af altid at være on-line (e-mail, SMS, MMS, GPS, GPRS, stock trade, news, gaming, osv.). Er der studier med fokus på afhængighed af mobil kommunikation og evt. negative effekter? Vil den mobile kommunikation definitivt fjerne skellet mellem arbejde og fritid? Og hvad betyder det på længere sigt for vores livskvalitet?
Hep!
November 29th, 2006 at 11:50 am
En forbryder vender altid tilbage til åstedet. Glæder mig allerede.
Form 1: Bemærkede, at fx. CNET’s “Buzz Out Loud” kører deres podcasts som en trepersoners samtale, der egentlig ligger tættere op af den snak man har med nørd-vennerne over en middag - end den viden man får i en traditionel radioreportage. Måske ville det være et behageligt supplement til den nuværende form.
Form 2: Tiden er vel også moden til at inddrage læsernes i udviklingen af historierne, som lyd-kommentatorer, som eksempel-bringere, etc. (Som flere af de andre har foreslået).
Emnerne: Vores arbejde og vores måde at omgåes hinanden er ændret på mange måder. Hvad finder antropologerne, når de studerer “homo digitalis”?
November 29th, 2006 at 5:56 pm
Tak for den gode nyhed Henrik - HD er så afgjort et af mine favoritprogrammer.
Ønsker?
Jo, jeg har faktisk nogle i forhold til den portal om Globalisering & Demokrati som vi arbejder på.
Har web 2.0 så meget på sig, at vi (og andre) kan skabe et globalt netbaseret sekretariat med 25 frivillige, og senere ansatte, når der - forhåbentlig - kommer penge i kassen?
Et sekretariat, som i midterfeltet mellem dugfriske nyheder og tung videnskabelighed kan fylde indhold i de 200 ’skuffer’ som dette medie skal rumme. Ambitionen er at etablere en ‘civil servant for progressive citizens’. Et medie, som med tiden skal køre på markedsvilkår, især fordi det vil SPARE TID.
Vi mangler stadig at se om nogle af principperne fra nettets popstjerner (YouTube etc.) kan flyttes over i den mere seriøse politiske afdeling. Selvsagt ikke med samme antal brugere til følge, men alligevel på en måde så man kan skabe et progressivt globalt netværk af 25-50.000 progressive borgere fra civil society, politik og business.
Hvis et sådan antal af gode kræfter kan sættes i forbindelse med hinanden, ja, så er der pludselig en chance for at udvikle svar på nogle af denne verdens virkelig tunge problemer - samtidig med at vi skaber en indtægt, som kan komme selvsamme gruppe af progressive til gode.
December 4th, 2006 at 12:10 am
Hrmmm, det lyder meget teknisk det, sådan på den funktionelle måde.
Jeg kunne godt tænke mig nogle æstetiske vinkler.
Når modeller bliver til simuleringer og fotografiske perfekte gengivelser går det kunstneriske index tabt.
det ville jeg gerne have belyst. Se på Ejendomsmæglernes reklamer for huse, man kan næsten ikke se forskel på det virkelige og deres renderings. Førhen kunne leve sig ind i kunstnerisk skitse.
Eller hvad med Garfield. Han er tegnet som en kraftig tuschtegning, primitivt, enkelt og meget virkningsfuld. nu gengives han også i fotografisk realisme med hver et hår på kroppen. Jeg frygter en renhed i det digitale, der fraskriver kunstnerens hans besvær med materialet.
February 25th, 2007 at 2:16 pm
Det går jo godt - glæder mig hver gang !
Ét ønske: at få undersøgt hvorfor det er så vigtigt at domæneregistranters nvn fremgår af en offentlig tilgængelig liste - hvad var begrundelsen ? Efter hvad jeg har kunnet finde ud af var det alene for at lette dk-hostasters admin af domænerne i kommercielle henseender der gjorde, at man indstillede til Folketinget at disse skulle være offentlige, ikke af almen interesse for at dæmme op for ‘uhyrligheder’ på disse anonyme sider.
Hvad skal det til for - hvorfor være medvirkende til at lægge en dæmper på ytringsfriheden ? Det afholder ihvertfald mig for at komme ind på mange relevante emner offentligt, da jeg bor i et meget lille samfund hvor der ikke ses igennem fingre med kritik i vores lilleputdemokrati hvor vi er så dejlig tæt på hinanden…