Jeg har anmeldt Kulturkanonon på nettet:
Envejs-netkommunikation til folket
[Kulturkanon på web]
AF: Henrik Føhns, 25. august 2006
Kulturkanonen åbner som website. Desværre byder den ikke kulturelskeren indenfor til interaktiv debat eller kommentarer
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ikke er fan af Brian Mikkelsens kulturkanon. Jeg bryder mig ikke om, når andre skal fortælle mig, hvad der er kvalitet, og hvad jeg bør opleve. Medmindre det er en dedikeret fan, der lever med sit kærlighedsforhold til en bestemt kunstner, som er det kvinden i hans liv. Men en statsautoriseret hitliste udvalgt af en konservativ politikers smagsdommere? Jeg får lyst til at synge “I’m going underground!” som den britisk epunkgruppe The Jam i 1980.
Jeg har med andre ord vendt både det døve øre og det blinde øje til Kulturkanonen, og det er heller ikke kanonen som sådan, denne anmeldelse beskæftiger sig med. Det er, hvordan dette overflødighedshorn af kultur via nettet bliver formidlet ud til menige danskere.
Det store buzzword inden for internet- og mediebranchen i disse år er Web 2.0. En ny version af world wide web, som sætter kommunikationen, samarbejdet og samtalen i højsædet. En tovejskommunikation, hvor afsender og modtager flyder sammen i en frugtbar symbiose af informationsudveksling. Drømmen om det ultimativt demokratiske medie. Derfor taler og skriver alle i mediebranchen hele tiden om blogging og borgerjournalistik og om at inddrage læseren. Om at slippe væk fra den traditionelle envejskommunikation.
Nu handler vores - for det er vel vores? - kulturkanon ikke om samtiden, men om fortiden. Og den nyeste webkommunikation er da heller ikke i højsædet på www.kulturkanon.kum.dk. Det er et på overfladen flot website men i bund og grund gammeldags envejskommunikation: Fra Brian Mikkelsen til Folket. Værsgo?!
Inviter indenfor
Her er så min ønskeseddel: Jeg vil gerne fortælle andre om sommeren 1981, hvor jeg så Kliché spille nogle af deres karrieres bedste koncerter. Jeg vil gerne fortælle om dengang i 1980′erne, da jeg delte øvelokale med Sort Sol, og Peter Peter lavede et kassettebånd med Butthole Surfers til mig - sådan noget gør en sand fan nemlig. Eller hvor bange jeg var for Karen Blixens rynkede fjæs og hendes affekterede overklasse diktion, da jeg var knægt.
Det er mine lamme eksempler, men jeg er sikker på, at der ude i folkedybet gemmer sig sjove, skræmmendeog underholdende historier og holdninger til hvert enkelt kunstværk og kunstner i hobetal. Hvorfor kan man ikke selv skrive om sine oplevelser med kunstnernes værker? Dele demmed andre læsere og møde dedikerede fans, som kan lære én noget nyt frem for disse små tekster, fotos og videoer fra etablerede kulturskribenter, der tilsyneladende har fået besked på at skrive i klinisk leksikonsprog. Hvorfor er hjemmesiden ikke bygget sammen med Wikipedia, så vi kan få læsset rigtig megen information på? Og få den kontinuerligt opdateret. Og med links til kultur, der ligner den i kanonen? Bringe læseren videre, berige og gøre ham/hende klogere?
Ideen med at få siderne til at ligne et skrivebord med klikbare bokse i stil med Windows er meget sjov, men tekstboksene bliver meget små - ligesom teksten - og vi skal til at scrolle med piletaster, hvilket heller ikke er befordrende for læsevenligheden. Streamingen af videoerne kører til gengæld fint i denne testfase, hvor vi formodentlig ikke er så mange brugere.
Men hvorfor ikke lave et mere tilgængeligt website, hvor folk kan være i dialog om dansk kunst og kultur frem for et flashy site, der minder om en gammeldags cd-rom’s lukkede univers, som blot er lagt på nettet.
“Når du har slukket computeren og rejser dig op fra stolen, har du forhåbentlig fået lyst til at komme ud og opsøge kunsten og kulturen, der hvor den er. God fornøjelse”, hedder det på siden.
Jo tak, det får jeg i hvert lyst til, men inden jeg slukker, skal jeg lige et smut forbi www.kanonkultur.dk - Folkets eget bud på en kultur-kanon.
Links:
www.kulturkanon.kum.dk
www.kanonkultur.dk
