MONDOFUNZA

Trine-Maria skriver om selvcensur. Har vi den ikke alle? Og handler det ikke blot om at få sig et alter ego i blogosfæren, hvis man absolut VIL fortælle alt. Minder mig om John Perry Barlow fra Electronic Frontier Foundation, da vi interviewede ham i Harddisken way back: Jeg fortæller alt, sagde han. Om stoffer og det hele. Jo færre hemmeligheder du har, desto mindre kan “de” ramme dig.
Total åbenhed, men hvis man skal tro Trine-Marie og artiklen i New York Times, som hun refererer, så lukker det i den grad også døre at være SÅ åben og ærlig.
Læs i den sammenhæng interviewet med forfatteren Knud Romer Jørgensen i Berlingske M/S fra i går søndag. Han fortæller, hvordan han begik kommercielt selvmord i den danske reklamebranche for at få frihed til at kæmpe mod sine indre dæmoner. Interessant. Og i øvrigt hamrende velskrevet interview.

Din kommende chef bruger Google og læser din weblog!: “

New York Times skriver i artiklen: For Some, Online Persona Undermines a Résumé , at flere og flere rekrutteringsfolk i større virksomheder søger efter ansøgernes profiler på nettet i sociale netværkstjenester som My Space og Facebook.

Mange af ansøgerne er færdige studerende, som indtil for en måneds tid siden har levet et helt almindeligt kollegie-liv, med alt hvad det indebærer af larm og druk.

Desværre forstår rekrutteringsfolk ikke altid, at bare fordi man kører 2 på en cykel ned ad en trappe fra 2. sal (for at checke, om man egentlig kan, efter 12 Bacardi Breezers) betyder det ikke nødvendigvis, at man vil gøre det samme på lederseminaret i næste måned:

At New York University, recruiters from about 30 companies told career counselors that they were looking at the sites, said Trudy G. Steinfeld, executive director of the center for career development.

‘The term they’ve used over and over is red flags,’ Ms. Steinfeld said. ‘Is there something about their lifestyle that we might find questionable or that we might find goes against the core values of our corporation?’

Det sjove er at rådene i artiklen IKKE handler om, at de unge mennesker skal holde op med at ryge og drikke, men om, at de skal beskytte deres profiler/weblogs med adgangskoder - eller holde op med at skrive om alle de pinlige ting.

Man kunne vel også argumentere for at rekrutteringsfolkene skulle vænne sig til, at det de ansætter, er mennesker? Gad vide om de ikke selv har været unge og boet på kollegie og drukket en øl for meget og pralet af deres tømmermænd?

Og hvis man ikke tør skrive om sin egen idioti på sin weblog, så tør man vel heller ikke skrive om de virkelig alvorlige former for idioti man møder senere? For eksempel den tåbelige chef og de bureaukratiske strukturer, der dræner virksomheden for kreativitet og gør, at man har mere lyst til at køre på cykel hele vejen ned fra 13. etage, end at deltage i næste afdelingsmøde?

Læs selv resten af artiklen i NYC her.

“

(Via hovedetpaabloggen.dk.)

This entry was posted on Monday, June 12th, 2006 at 10:10 am and is filed under Just words. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.