MONDOFUNZA

Det er for stort! Efter n�sten �t �r har jeg f�et det f�rste bevis for, at nogen l�ser min weblog! Jeg takker. Tak, tak, tak - mange tak. Og tak. For nogen tid siden skrev jeg i et anfald af moment�r vanvid og indsigt i livets dybe g�der, at weblogs nok er mere v�s end fremtidens medie. Og minsandten om ikke jeg pludselig er blevet citeret af de flinke fyre netadvokaten Martin von Haller Gr�nb�k groenbaek.blogspot.com og den ustoppelige iv�rks�ttertrold Morten Lund mortenlund.blogspot.com, hvilket tvinger mig til at bringe en meddelelse til deres engelsksprogede l�sere: “Get a dictionary or get lost!” Men von H og Lund er nogle rigtig flinke fyre (jo, de er!), og selvom de vist er lidt forn�rmede, s� linker de til mig, s� jeg ogs� f�r lidt opm�rksomhed, og det er jeg alts� rigtig rigtig glad for. (Jo, jeg er!)
Og jeg fik ogs� e-mail fra en tidligere prominent skikkelse ud i dansk web-humor, der ogs� havde l�st min blog (Tak, tak, tak - mange tak. Og tak), og han havde hugget f�lgende citat fra Steven Snedker:
“Det ville nu v�re rart om der var en, der gad skrive en log, hvor de skrev: “Penge og anerkendelse er v�rdier, jeg i h�j grad efters�tter. Jeg er derudover meget bedre tilpas ved at sidde og n�rkle 30 minutter eller en time med at komme familiebilleder p� nettet end med rent faktisk at snakke med familien. Familier er besv�rlige. Med computeren
bestemmer man sin egen tid.”
Og han har jo ret; en weblog er et behageligt spejlbillede af �n selv, og fuck det om nogen andre l�ser den, ens spejlbillede er jo un�gteligt det aller mest interessante. Hvis der stadig er nogen derude, som l�ser med; blog I bare l�s. Det er alle tiders tidsfordriv. Men er der nogen som kender en virksomhed, der bruger weblogs til noget fornuftigt = til gavn for bundlinien???

CIA ingen adgang
En gammel vittighed h�vder, at �p� internettet ved ingen, at du er en hund�. Men efter den 11. september er der en overvejende sandsynlighed for, at de ikke alene ved, at du er en hund, de ved ogs� af hvilken race, og hvad der st�r p� dit halsb�nd. De har i hvert fald ret til at finde ud af det.
EU er i gang med at ratificere en konvention om cyberkriminalitet, der skal g�re overv�gning p� tv�rs af landegr�nser lettere. Den skal blandt andet underbygge udstedelsen af transnationale arrestordrer. Siden 2000 har de britiske myndigheder haft ret til at overv�ge e-mail kommunikation p� lige fod med telefonaflytning, ligesom politiet har haft ret til at f� n�glen til krypteret materiale. I oktober sidste �r vedtog amerikanerne the USA Patriot Act, der udvider politiets og efterretningstjenesternes bef�jelser til at overv�ge e-mail og webtrafik uden dommerkendelse.
Men det lovl�se internet findes stadig. P� en betonplatform, der tjente som kanon� under 2. verdenskrig ud for den britiske kyst har en flok internetaktivister sl�et sig ned under navnet Havenco - . Platformen er kendt som Sealand en uafh�ngig stat udr�bt i 1967. Indbyggerne h�vder, at almindelig lov om internet ikke er g�ldende p� Sealand, og Havenco fungerer derfor som et offshore dataparadis for folk, der vil undg�, at efterretningstjenester og andre snager i deres private materiale. B�rneporno og spam-mailere vil Havenco dog ikke vide af.
Ytringsfrihed, anonymitet og privatlivets fred t�ller h�jt hos grundl�ggeren, en 23- �rig kronraget tidligere MIT-studerende - Ryan Lackey. Et af Havencos sites tilbyder software, der kan kn�kke anti-pirat software p� DVD-afspillere, s� man for eksempel kan se amerikanske DVD-film, f�r de har haft premiere i europ�iske biografer. Men eftersom Havenco ogs� bek�mper censur, s� er der ogs� plads til en politisk gruppering som Tibet Online, websitet for den tibetanske eksilregering.
Man betaler naturligvis for at �bo� i Sealand, og Lackey har derfor en af de f� dotcomvirksomheder, der tjener penge. Som en del af kontrakten lover han h�jt og helligt, at �del�gge alle servere og informationen, hvis Sealand skulle blive invaderet af CIA eller andre.

F�rstehj�lp til musikpirater
Det er blevet dyrt at v�re radio p� internettet. En ny amerikansk lov kr�ver, at online radiostationer skal betale 500 dollar i fast gebyr plus 0,07 af en cent per lytter per sang. Den lov har f�et adskillige radiostationer til at lukke og slukke, og mange andre forventes at g�re det samme f�r eller siden.
Men p� internettet bliver tingene ofte vendt p� hovedet. En britisk programm�r havde et lille hjemmestrikket program liggende p� sin computer. �Streamer� kalder han det. N�r man har installeret det p� sin pc, kan man sende alle sine lydfiler ud p� nettet via en helt almindelig internetforbindelse. Og det rigtigt smarte er, at ingen kan spore, hvor filerne kommer fra, fordi de hopper fra computer til computer og ikke ligger p� en central server, som tilf�ldet var med pirattjenesten Napster.
�Piratradio til den digitale tidsalder,� st�r der p� Streamers hjemmeside - �ikke sporbar web broadcasting for alle.� Programmet er skabt af Iain McLeod. En 39-�rig brite, der egentlig laver computerspil. Lige nu synes Streamer ikke at udg�re den store trussel for musikbranchen. Der er cirka et dusin radiostationer, hvis lyttere er overskuelige at t�lle, og McLeod indr�mmer, at softwaren indtil videre er mere popul�r blandt folk, som vil sende end blandt eventuelle lyttere.
Men m�ske skal man huske p�, at Napster ogs� voksede fra ingenting til 30 millioner lyttere p� nogenlunde samme tid, som det tager Rolling Stones at gennemf�re en verdensturn�.

N�r maskinerne overhaler os
Om mindre end 30 �r vil vi have computere, som er mere intelligente end mennesker, lyder den seneste forudsigelse fra den ansete amerikanske forsker i kunstig intelligens Ray Kurzweil.
Han p�peger, at udviklingen g�r hurtigere, end de fleste tror. Kurzweil er en kontroversiel figur, men ogs� en respekteret forsker med et seri�st cv af teknologiske landvindinger.
I 2010 vil vore dages computere v�re v�k. Ikke flere firkantede �sker. Teknologien vil bo i vores t�j og vores kroppe. Og vil altid v�re online i h�jhastighed. I 2029 kan man for 8000 kroner k�be computerkraft, der er tusind gange s� st�rk som den menneskelige hjerne. Takket v�re forskning i hjernen og kunstig intelligens vil vi kunne konstruere kunstige systemer med hjernen som model. Det vil blive almindeligt, at mennesker bruger computere indbygget i kroppen til at �ge deres egen intelligens. Og vi vil kunne dele vores krops data med andre mennesker p� samme m�de, som vi udveksler filer mellem computere i dag.
Allerede nu findes der fors�g med indopereret teknologi, som kommunikerer med neuroner i hjernen for at helbrede Parkinsons syge, ligesom man eksperimenterer med teknologi, der skal f� d�ve til at kunne h�re.
Andre forskere tror i store tr�k p� Kurzweils forudsigelser, men tvivler p�, at tidsplanen vil holde. Ikke p� grund af teknologien, men p� grund af etiske forbehold og ringe accept i samfundet generelt.
Som salig Andy Warhol engang sagde: �I fremtiden vil alle v�re en maskine.� Og hertil kan man kun f�je; bare de ikke glemmer at montere en afbryder.

E-handel ud med badevandet
Der er en tendens til, at danske fremstillingsvirksomheder fjerner e-handel fra deres strategi. Det kan l�ses i rapporten �It i praksis� fra PLS Ramb�ll.
Fremstillingsvirksomheder har n�rmest per tradition v�ret kritiske over for e-handel, men rapporten beretter, at den generelt d�rlige stemning omkring internettets �konomiske potentiale har f�et virksomhederne til helt at skrotte deres e-strategi.
Det er paradoksalt, eftersom rapporten ogs� p�viser, at i de virksomheder, hvor e-handel er implementeret, s� vinder virksomhederne p� rationalisering og effektivisering af interne processer.
En tredjedel af de adspurgte i PLS Ramb�lls unders�gelse har integreret deres e-l�sninger fuldt ud med egne back-end systemer, s�som regnskab og ordrebehandling. N�sten hver femte har tillige integreret systemerne med installationer hos samarbejdspartnere. Det kr�ver store og meget veltilrettelagte operationer, men n�r f�rst systemet k�rer, har virksomheder med fuldt integrerede systemer til e-handel de st�rste �konomiske gevinster i form af rationaliseringer og �get indtjening.

De interne sikkerhedshuller
Hvem skal man holde �je med?
N�r it-sikkerheden er til debat, er det n�sten altid med fokus p� onde hackere uden for virksomheden, men faktisk udg�r medarbejderne en n�sten lige s� alvorlig trussel mod virksomhedens it-sikkerhed. Det viser en unders�gelse foretaget af det amerikanske Computer Security Institute og FBI blandt 2500 it-sikkerhedsfolk, direkt�rer og konsulenter. Et eksempel. I November sidste �r fik to tidligere regnskabsmedarbejdere fra netv�rksfirmaet Cisco i Californien en f�ngselsdom p� n�sten tre �r, fordi de havde misbrugt deres adgang til firmaets it-systemer til at berige dem selv med aktier i virksomheden til en v�rdi af n�sten 64 millioner kroner.
If�lge det amerikanske magasin CFO brugte amerikanske virksomheder sidste �r over otte milliarder kroner p� at stoppe sikkerhedshuller for hackere. Men hvad brugte de p� at sikre sig mod r�dne �bler inden for i virksomheden? Ikke nok. Hvis truslerne indefra skal minimeres, kr�ver det ofte b�de en ny personalepolitik og efteruddannelse af medarbejderne. Det handler om at s�rge for ansatte, som man stoler p�. Men man b�r derudover tage basale foranstaltninger - for eksempel i frokostpausen. N�r ansatte forlader deres computere uden at logge af, er der i princippet adgang til alle virksomhedens hemmeligheder. Men hvis man bruger screensaver med password - der er standard p� Windows - s� kan man sp�rre sin computer i frokostpausen ganske gratis.

E-bomber mod Irak
Et v�ben specielt designet til at ramme elektroniske systemer og ikke mennesker vil sandsynligvis blive taget i brug i en eventuel ny krig mod Irak.
Amerikansk milit�r har designet h�jenergi mikrob�lge-apparater til at �del�gge elektronisk udstyr i kommando- og kontrolcentre samt kommunikations- og computerudstyr. De kan lave et elektromagnetisk felt p� flere millioner ampere, hvilket er langt mere �del�ggende end et lynnedslag, der �kun� producerer omkring 30.000 ampere. Bomben indeholder en str�mgenerator fuld af spr�ngstof. Ved eksplosionen for�rsager generatoren en kortslutning med voldsom elektrisk udladning til f�lge.
H�jenergi mikrob�lgev�ben kan sendes af sted med missiler eller ubemandede fly. Hensigten er, at de skal kunne gennemtr�nge bunkers be-gravet dybt under jorden ved at sende elektrisk sp�nding gennem r�r, ledninger og metalgenstande. Lignende v�ben har v�ret i brug over Serbien og i den f�rste Golfkrig.

Lederens bedste ven
Den er en tidsr�ver af de slemme, men den er ikke til at undv�re. Fra at v�re et stort set ukendt v�rkt�j for lederen er den elektroniske kommunikation og informationss�gning steget til at udg�re 15 procent af den samlede arbejdstid. Med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid for ledere p� 43 timer, svarer det til, at 6,5 time om ugen g�r med besvarelse af e-mail og brug af internettet.
Det fremg�r af en ny unders�gelse fra Ledernes Hovedorganisation, hvor 1.502 ledere er blevet spurgt om deres virksomheds e-mail politik. 799 ledere p� alle niveauer og i flere brancher har svaret.
Der er betydelige forskelle mellem de forskellige brancher. Ledere i industrien bruger i gennemsnit 13,9 procent af deres tid p� arbejdsrelateret brug af e-mail og internet, mens det drejer sig om 22,0 procent af tiden inden for it og databehandling. Mindst tid bruger ledere i amter og kommuner, hvor det er knap 12 procent af arbejdstiden.
36 procent af lederne mener, at l�sning og besvarelse af e-mail tager for stor en del af arbejdstiden og 43 procent synes, at de modtager for meget un�dvendig information via e-mail. Alligevel er tilfredsheden med e- mail stor. If�lge lederne har det lettet kommunikationen med medarbejdere og ikke mindst med forretningsforbindelser. I alt svarer 94 procent, at de n�digt ville undv�re deres gode ven - e-mailen.

E-mailen er en hj�lpsom kollega
Andel af lederne, der er enige i f�lgende udsagn:
Jeg ville ikke undv�re e-mail: 94
E-mail har lettet min kommunikation med mine forretningsforbindelser: 91
E-mail har lettet min kommunikation med mine medarbejdere: 75
Jeg modtager for meget un�dvendig information over e-mail: 43
L�sning og besvarelse af e-mail tager for stor en del af min arbejdstid: 36

Kilde: Ledernes Hovedorganisation.

Din it-afdeling skal t�nke forretning
Hvis din it-afdeling kun t�nker p� drift af netv�rket, s� er det p� tide at ruske op i den. Men fortvivl ikke p� forh�nd - hele 85 procent af de danske virksomheder kan forbedre it-afdelingens evne til at t�nke forretning frem for drift.
Det er en af konklusionerne i rapporten IT-Benchmark, som WM-data har udarbejdet blandt danske virksomheder, der tilsammen repr�senterer 11.000 it-brugere og en nettooms�tning p� 32 milliarder kroner �rligt. Rapporten viser, at kun 15 procent af virksomhederne er gode til at underst�tte deres forretning med it.
H�rer man til blandt de effektive, s� er selve it-driften ofte outsourcet, mens udviklingsomr�der med kernekompetencer samt forretningskompetencer forbliver inhouse.

Weblogs: CYBERV�S eller fremtidens medie?
Hvorfor er de fleste weblogs skrevet af mere eller mindre fallerede dotcommere, der nu hylder nye teknologier som WiFi (tr�dl�st internet), weblogs eller digital identitet i et indforst�et sprog, der aldrig bringer dem ud over deres egen kreds. Hvilket �benbart heller ikke er meningen - for i de fleste tilf�lde linker de kun til hinandens endel�se udgydelser af post-dotcom forretningsbetragtninger, lommefilosofiske (u)t�nksomheder p� linie med Peter AGs hippienonsens (forbl�ffende mange hylder 68�er idealer som var de genf�dt som overhippien Stig M�ller) blandet med familiebilleder af deres gravide koner eller kn�gtens f�rste 3-hjulede cykel eller det f�rste billede fra f�dselsgangen. Alle som �n er skrevet p� engelsk - i visse tilf�lde en meget ubehj�lpsom variant, der kun g�r rablerierne endnu mere indforst�ede og absurde. M�ske de tilh�rer en lille international cyberelite, hvor man udveksler familiebilleder og lommefilosofiske almindeligheder i telegramstil? Som kommunikationsform er det muligvis demokratisk, men udenforst�ende l�sere f�r kun lov til at lure ind af n�glehullet, hvilket giver p�standen om at weblogs vil sl� etablerede medier en totalt latterlig og selvovervurderet klang. De har mere af en overdreven trang til opm�rksomhed, jvnfr. at man forestiller sig et internationalt publikum p� engelsk!!! Et s�rgeligt f�nomen i en verden, hvor alt for mange t�gehorn i forvejen trutter om kap i en narcissistisk kakofoni.

En masse rockmusikere har dummet sig eller er blevet taget i r�ven med Wig Wam Tour, og Peter A.G. - den gamle hippie-r�v - er rigtig sur, fordi han lod Rock On passe p� sine penge. Hvilket minder mig om et indslag jeg engang lavede til Kultur Nyt p� P1 under overskriften “Kultur jeg hader”. Jeg tillod mig at hade Peter A. G. LYT!.

Aha - s� har Politiken v�ret s� fremsynet at opdage Gunther von Hagens og hans plastinerede lig i dagens udgave….., men nu er det ogs� kun tre �r siden jeg m�dte manden og omtalte ham i Harddisken, tsk tsk - se min video fra dengang.