MONDOFUNZA

A new “Stop The Presses!” column by Steve Outing has been posted
on the Editor & Publisher Online Web site:

NEWS SITES NEED TO GET FLASH-Y
Multimedia Graphics Are Worth the Investment
[Wednesday, February 27, 2002]
Animated graphics and presentations — most often produced using
the software application Flash — haven’t taken off in a big way
yet at news Web sites. They should, because they represent content
crafted with the capabilities of the Internet in mind.
Complete column.

Wow!: The Art of Extreme Robotics - hvorfor sker den slags aldrig her hjemme?

N�, s� blev Supertankeren offentlig. Klik ind og se om du bliver klogere

Fogh-regeringens fors�g p� at g�re Danmark dummere og intellektuelt fattigere forts�tter. Alle der p� nogen m�de afviger fra Venstre-regeringens fantasil�se fiksering p� bundlinien eller kan p�klistres etiketten “ekspert” eller m�ske “intellektuel” eller blot “anderledes” skal rammes. Det ligner en strategi - nogen ville m�ske driste sig til at sige hetz og henvise til lignende begivenheder i verdenshistorien. Under alle omst�ndigheder er det udtryk for sm�lighed og mangel p� fantasi.

Seneste angreb p� fantasien og den frie intellektuelle virkelyst er varslet om lukningen af DIEM i �rhus. Et internationalt anerkendt �ndehul for eksperiementerende musik, der med garanti ikke bliver spillet i hjemmet hos hverken Fogh, Thor P., Kultur Brian (der elsker Supertramp tsk tsk), Pia K. eller hendes to m�rkem�nd; f�trene Langballe og Krarup.

L�s brevet fra DIEM:

EXIT DIEM
Danmarks eneste center for elektronisk musik trues af lukning.

I en tid hvor alle taler om betydningen af IT i almindelighed, og hvor der bygges bro mellem kunst og teknologi trues Danmarks eneste center for elektronisk musik nu af lukning. Statens Musikr�d, som indtil nu har d�kket 90 % af DIEMs budget, har meddelt at de ikke l�ngere ser sig i stand til at til at yde tilskud til institutionen. Siden etableringen i 1987 har DIEM ellers v�ret et af flagskibene i aksen mellem kunst og teknologi. Konsekvensen af denne beslutning vil p� kort sigt betyde lukning af DIEM.

Historisk fejltagelse og international bekymring
�Vi forst�r fuldt ud den vanskelige situation Musikr�det er blevet bragt i som en konsekvens af den �ndrede finanslov for 2002. Alligevel v�kker Musikr�dets beslutning dyb undren i DIEMs bestyrelse. Vi mener at Musikr�det er i f�rd med at beg� intet mindre end en historisk fejltagelse�, siger DIEMs direkt�r Wayne Siegel. Ogs� internationalt v�kker beslutningen bekymring. Den ankerkendte komponist Paul Lansky, professor i elektroakustisk musik p� Princeton University siger: �DIEM er en h�jst professionel organisation i verdensklassen. Jeg h�ber, at der kan findes en m�de at opretholde DIEMs bevilling p�. Jeg taler ogs� for mange af mine kollegaer n�r jeg siger, at vi alle vil v�re fattigere uden DIEM.�

Veteranen og v�ktslaget
En af veteranerne indenfor den elektroniske musik i Danmark, komponisten Fuzzy siger det ligeud: �Jeg er chokeret. At nedl�gge Diem, som er en af Danmarks mest velfungerende og overalt i verden anerkendte Musikinstitutioner, er ikke at
sk�re i fedtlaget men at suge marven ud af knoglerne p� en hel gren af dansk musikliv.� Og fra v�kstlaget er bekymringen ikke mindre: � DIEM er om nogen den institution der fremover har mulighed for at opsamle og videreformidle den myriaderigdom af nyskabelser i det digitale felt som vi ser i disse �r, ved at komme s�vel det akademiske milj� som det nye v�kstlag af helt unge electronica-drenge i m�de�, siger Txture, alias Jakob Weigand Goetz.

Fra avantgarde til electronica
DIEM, Dansk Institut for Elektroakustisk Msuik har til huse i Musikhuset i �rhus. DIEM er en selvejende institution, hvis form�l det er at forbedre vilk�rene for produktion, undervisning, forskning og opf�relse af elektronisk musik i Danmark. Siden DIEM blev startet i 1987, p� initiativ af Statens Musikr�d, er der blevet satset pr�cist i bredden og DIEMs 2 studier har v�ret �bne for komponister inden for alle genrer af elektronisk musik, fra avantgarde til electronica. Gennem de sidste �r har DIEM bla. udviklet koncertserien �Biograf for �ret�, som netop k�rer i Filmhuset i K�benhavn og �st for Paradis i �rhus, samt MIX den internationale festival for elektronisk festival, som var t�nkt til at l�be af stablen igen til sommer.

Fra f�rerposition til bagerste felt
DIEMs forskningsprojekt Digital Dance, hvor lyden skabes af danserne og deres bev�gelser, har v�ret pr�senteret ved g�stespil i bla. New York og Beijing. I september 1994 var DIEM v�rt ved den store 19. Internationale Computer Music Conference ICMC’94, hvor f�rende komponister og forskere fra hele verden m�dtes i fem dage i �rhus. �Elektroakustisk musik er et omr�de i stor v�kst, hvis betydning fortsat vil vokse i fremtidens musiklandskab. Danmark vil st� tilbage som et af de f� vesteurop�iske lande uden et center for elektroakustisk musik�, siger Wayne Siegel, og han pointerer: �Lukningen af DIEM vil med andre ord bringe Danmark direkte fra en international f�rerposition til bagerste felt inden for en af fremtidens vigtigste omr�der af musik.�

For yderligere oplysninger kontakt DIEMs direkt�r Wayne Siegel p� mobil 21768474, eller DIEMs administrator Hans Sydow p� 26841267.

Med venlig hilsen

DIEM
Musikhuset
DK-8000 Aarhus C
Denmark

Tel: +45 8940 9140
Fax: +45 8940 9130

http://www.diem.dk

I disse dage modtager Statens Musikr�d talrige st�tteerkl�ringer til fordel for DIEM fra f�rende institutioner og personligheder fra hele verden. Her er blot et lille udpluk af dem som DIEM har modtaget i kopi:

�Vi skriver for at understrege hvor chokerede vi vil v�re her p� IRCAM, hvis De v�lger at bortsk�re tilskuddet til DIEM som et resultat af den danske regerings nedsk�ring af kulturmidler med 15%. At bortsk�re st�tte til DIEM vil is�r v�re ubegribeligt netop nu, hvor DIEM har opbygget et fremragende internationalt renom� takket v�re afholdelse af den bedste konference for computermusik nogen sinde i 1994 og takket v�re h�jt estimerede projekter relateret til interkativ dans og musik. Vi vil indtr�ngende bede Statens Musikr�d om ikke at lukke DIEM efter 15 �rs succes.�

Vincent Puig
Direkt�r for marketing og kommunikation
IRCAM, Paris

� DIEM er en h�jst professionel organisation i verdensklassen. Jeg h�ber, at der kan findes en m�de at opretholde DIEMs bevilling p�. Jeg taler ogs� for mange af mine kollegaer n�r jeg siger, at vi alle vil v�re fattigere uden DIEM.�

Paul Lansky, komponist
Professor i musik, Princeton University, New Jersey, USA

�Jeg mener at det er regeringens pligt at rette blikket mod fremtiden, ogs� n�r det g�lder kunst. I den anledning er fremragende organisationer som DIEM helt afg�rende n�r det g�lder at v�re p� forkant med udforskningen af lyd. Institutioner som DIEM er flagskibe, ikke kun i deres egne lande men p� verdensplan.�

Jonty Harrison, komponist
Professor i komposition og elektroakustisk musik
University of Birmingham, UK

�Sidste vinter var CRM v�rt for et m�de mellem euop�iske computermusik-institutioner. En lang r�kke computermusikcentre deltog og DIEM blev af mange deltagere n�vnt som en modelinstitution. Det vil skade hele det internationale f�lleskab inden for computermusik at miste en af de f�rende institutioner p� omr�det, en institutution som gennem de sidste 15 �r har arbejdet for udviklingen af musik, forskning og vor tids kultur. Jeg og CRMs stab beder jer om at undg� et s�dant dramatisk tab.�

Laura Bianchini, direkt�r
Centro Ricerche Musicali, Rom

“Som chef for EMS (Elektroakustisk Musik i Sverige) i Stockholm , siden 1965 center for den elektroakustiske musik i Sverige, ved jeg hvilken betydning DIEM har haft og stadig har i det danske musikliv. DIEM er det nav, omkring hvilket den elektroakustiske musik drejer, og vores kontakt har v�ret t�t og levende. Jeg t�r ikke engang t�nke p� hvilke konsekvenser det ville kunne f� for kunstmusikken i Dnmark, og det �vrige Norden, hvis DIEM forsvandt.”

Ulf Stenberg, studiochef
EMS, Stockholm

�Ved at bortsk�re tilskud til DIEM vil Danmark miste et essentielt kontaktpunkt for elektronisk musik og nedbryde den viden inden for dette omr�de som er n�dvendigt for at opretholde Danmarks position inden for samtidsmusik. En organisation som DIEM kan ikke eksistere uden opbakning fra regeringen eller Statens Musikr�d.�

Henk Heuvelmans, direkt�r
Stiftelsen Gaudeaumus, Amsterdam

S� har jeg lagt mit f�rste indl�g p� i Supertankeren - en virtuel t�nketank hos web-tidsskriftet Bitconomy.
De har tilsyneladende ikke �bnet for offentlig adgang endnu, s� l�s den her i stedet:

Se - I skriver jo sjovt nok at FDB lurepasser p� e-handel. Men det passer ikke! For et par uger siden skrev jeg en artikel med overskriften �FDB�s ukendte e-succes�. For s�n� �n har de nemlig.

Her er et uddrag af artiklen, der viser at succesrig e-handel g�r ud p�, at spillerne fra den gamle �konomi integrerer �e� i deres eksisterende koncept. Og at �firstmover� ikke altid er �firstprover�:

De lokale Dagli� Brugser stanger �gte t�pper, luksuscognac og �rgangsvine til 600 kr. flasken over disken til kunder, der har bestilt varerne p� fdb.dk Sidste �r pr�sterede deres e-butik 175 procents v�kst, hvilket g�r den til den hurtigst voksende butik i FDB�s system af brugsforeninger. Den er ikke en selvst�ndig butik, men et ekstra lag, som er blevet integreret i FDB�s eksisterende forretningsgange.

FDB har overvundet to af de mest v�sentlige barrierer indenfor e-handel; sikkerhed omkring betaling og mulighed for at returnere varen.

N�r man har bestilt sit �gte t�ppe, kan man afhente det nede i sin lokale brugs, uanset hvor lille den m� v�re. Her l�gger man ogs� betalingen i form af Dankort eller kontanter. Og hvis man er utilfreds g�r man bare tilbage til sin brugsuddeler med varen. FDB har gjort et bredt og dybt sortiment tilg�ngeligt for kunderne i de 400 mindste butikker, som ikke har plads eller de rette omgivelser til at s�lge et �gte t�ppe.

FDB�s butiksnet omfatter 900 butikker spredt over hele landet, s� ingen dansker bor mere end syv kilometer fra en brugsforening. Og s� er �bningstiderne lange. Andre e-handelsbutikker er afh�ngige af posthusenes korte �bningstider, mens visse brugser s�gar har �bent om s�ndagen.

For den enkelte brugsforening betyder netsalget en meroms�tning. Kunden l�gger betalingen i den brugs, hvor han v�lger at hente sin vare. Det er ogs� butikken, der stryger fortjenesten, s� n�r en Dagli� Brugs, der kun har dagligvarer p� hylderne, pludselig kan s�lge et sofahj�rne til 7.000 kr., s� har brugsuddeleren et indlysende incitament til at reklamere for netsiden overfor de lokale kunder. FDB har klar fordel i medlemskartoteket. I maj hvert �r f�r de 1,4 millioner medlemmer udbetalt dividende. De modtager en check med posten og i maj 2001 var der ogs� et tilbud om at tilmelde sig en e-mail service med medlemstilbud, s�rlige nettilbud og vintilbud. FDB vil ikke oplyse, hvor mange der har meldt sig, men eftersom to ansatte i netbutikken oms�tter for det samme som non-foodafdelingen i en OBS, s� har gennemslagskraften v�ret enorm.

�I starten solgte vi videoer til 49,95 kr., men det var jo ikke hensigtsm�ssigt i l�ngden. S� kom vores vinfolk og ville s�lge kvalitetsvin, som de ikke kan f� plads til i butikkerne,� fort�ller Henning N. Jensen frsa FDB Innovation. De f�rste kasser r�g for mellem 300 kr. og 500 kr.

�Det var o.k. Men nu har vi fundet ud af, at vi kan s�lge 12 flasker for 7.000 kroner. Vi s�lger ikke ret mange. Men det er en god forretning.�

Sm� partier, som FDB ellers aldrig har kunnet h�ndtere, ryger nu ogs� ind i sortimentet. For eksempel et restparti p� 23 kasser vin til 75 kroner flasken, der blev udsolgt fra klokken 19.00 fredag aften til l�rdag formiddag. Eller et parti digitalkameraer s� lille, at hver Kvikly-butik kun kunne have f�et tre kameraer. De blev udsolgt p� nettet fra fredag til l�rdag.

�F�r i tiden m�tte vi sige nej til ekstraordin�re leverand�rtilbud. I dag kan vi sige ja til mindre partier og specialiteter for feinschmeckere, som vi kan markedsf�re p� nettet i sm� m�ngder. Kunderne f�r dermed noget, de aldrig har kunne f� f�r,� siger Annette Falberg, FDB Innovation.

FDB har ikke f�rre end 100 indk�bere. Og de �gte t�pper er den hidtil st�rste succes. Parfume til kvinder gik til geng�ld ikke. Kunden vil m�rke duften f�rst. N�ste skridt er k�kkener og klik-selv-gulve til g�r-det-selv-folket.

FDB siger, at de har brugt tiden til at kigge p� omkostningssiden, hvor alle andre har kigget p� markedsf�ring. De ville skabe b�redygtig internet�konomi.
Omkostningerne fordeles ud p� alle FDB�s butikker. De betaler et kontingent for baglandsfunktionerne. Det er et ekstra incitament for den enkelte brugsuddeler, at jo mere han g�r for e-handlen desto mere f�r han ud af sit kontingent. Indt�gten g�r nemlig ubesk�ret til den brugs, hvor varen betales.

FDB�s k�deudvalg best�ende af brugsuddelere selv har tilsluttet sig direktionens og bestyrelsens e-plan.

En anden fordel er, at n�r medlemmet ved bestillingen skal opgive sit medlemsnummer, s� FDB via medlemskartoteket ved, hvem det er. Butikken kan ringe til kunden, hvis varen ikke bliver afhentet. Derfor undg�r FDB �Anders And-ordrer�.

FDB har undladt at satse p� at s�lge dagligvarer via nettet. Man vil gerne have kunderne ind i den fysiske butik, for FDB�s unders�gelser viser, at 75 procent af kunderne har mere med ud i kurven, end der stod p� indk�bssedlen.

Eftersom pengene fra e-handlen g�r gennem kasseapparaterne ude i butikkerne, s� har opgaven for innovationsafdelingen v�ret at skabe en infrastruktur. I stedet for at udskille afdelingen i et datterselskab gik FDB den modsatte vej og integrerede den ind i koncernen.

Den teknologiske infrastruktur er bygget stort set uden hj�lp udefra. Den best�r af en Microsoft-platform, som er koblet sammen med et mainframesystem af �ldre dato. Og s� er alle arbejdsgange automatiseret, s� to ansatte kan klare det daglige arbejde lige fra salg til kundeservice p� telefon og e-mail. Ved hver ordre afg�r der en e-mail til henholdsvis kunde og butik, der oplyser alt om vare, kunde, levering og afhentning. Den automatiserede styring af lager og distribution betyder for eksempel ogs�, at der popper et udsolgt skilt op p� sk�rmen, s� snart den sidste vare er klikket bort.

�Hvis ikke vi havde automatiseret det, s� skulle vi v�re tyve mand her i afdelingen, men det var ikke �konomisk b�redygtigt. Vores tidlige beslutning om automatisering har hjulpet os til succes,� siger Henning N. Jensen.

Valget af �n f�lles platform har ogs� gjort det muligt for FDB�s hifi- og elektronikk�de Merlin, at bruge infrastrukturen med nyt grafisk layout ovenp�. Henning N. Jensen peger p�, at direktionens beslutning om �n platform, var meget kritisk eftersom hver ny teknologisk platform nemt kan koste et tocifret millionbel�b.

En interessant artikel om Digital Rights Management i MIT Technology Review. Det holder ikke - P2P vinder!
L�s!

Wow manner - en eller anden lavede en fanside til os, da vi lavede Harddisken i sin tid - gad vide om han stadig lytter? Se her.

�h - det jo en pest altid skulle opdatere s�n’ en weblog. N�, men for at holde gryden i kog, s� check denne videoreportage med RTmark (se forrige posting), som min forhenv�rende kollega Anders K. lavede i 1998 for Harddisken Color. Og h�r mit interview med Ernst fra RTmark fra 1999, hvor han optr�der som en ansat fra Lifescience virksomheden Novartis - sendt i Harddisken DR P1 d. 9.9.99 .