Erik Haaest har set sig ond på mig, fordi jeg drager hans troværdighed i tvivl. Han har et par gange ringet til mig, og nu finder han anledning til at “citere” disse telefonsamtaler på sin hjemmeside. Han kalder dem telefoninterviews, og hvis det var tilfældet, så må jeg sige, at det er de mest særprægede telefoninterviews, jeg har oplevet i mine 20 år som journalist. Haaest ringede mig op to gange. Første gang fremstod han relativt høflig, og jeg fortalte ham, hvad jeg vidste om arrestationen af min far under krigen. Anden gang var manden decideret ondskabsfuld og højtråbende. “LØGNER!” råbte han flere gange i telefonen. Citaterne på hans hjemmeside fremstår som endnu et bevis på mandens tvivlsomme omgang med fakta, da jeg bliver citeret for ting, som jeg aldrig har sagt. Som fx:
- Har De det udklip og ID-kortet? Jeg ville gerne se en kopi.
- Ikke lige ved hånden. Det ligger vist nok i et gammelt sommerhus i Nordsjælland, som min mor engang ejede.
Jeg ved, at jeg aldrig har sagt det, fordi mor aldrig har ejet et sommerhus i Nordsjælland. Og det omtalte avisudklip og id-kortet ligger i en cigaræske hos min mor i hendes lejlighed, hvor det har ligget siden hun flyttede ind sammen med min far i 1960. Resten af den refererede samtale er mest af alt et produkt af Haaests frie fantasi og har kun ganske få brudstykker til fælles med, hvad jeg sagde til ham i telefonen.
Derudover påstår Haaest, at jeg har anmeldt hans bog uden at læse den. Jeg har ganske rigtigt ikke læst hans bog, men jeg har nu heller ikke anmeldt den. Jeg har citeret fra og linket til Bent Bludnikows anmeldelse i Berlingske Tidende.
Osv osv……det er nærmest komisk, at blive anklaget for at være en “platterslagerjournalist” af en mand, der i den grad IKKE har styr på sine egne fakta og selv digter videre på vores telefonsamtaler. I et interview med ham i Politiken tidligere på året, afslørede han, at han aldrig tager noter, fordi han altid kan huske det væsentlige i en samtale. Det forklarer jo en del. 
Men det morsomme er for mit vedkommende til at overse, når hans formål er at skrive min far og hans indsats som frihedskæmper ud af historien, fordi Haaest har besluttet sig for at rense en krigsforbryder.
Nå, nok om Haaest - en skør gammel fætter, der i øvrigt lufter sine Dansk Folkeparti-holdninger på en blog hos Nyhedsavisen. Han er ikke værd at spilde sin tid på. Men det er stadig noget svineri, at han har fået 200.000 skattekroner til sit tvivlsomme projekt.
Erik Haaest - Homepage
Powered by ScribeFire.
