Også i dag oplevede jeg noget…

Hvad holder os i gang som mennesker? Oplevelsen og nysgerrigheden efter mere.

Inspireret af et citat af Jørgen Leth. Hentet i bogen “Også i dag oplevede jeg noget - samtaler med Jørgen Leth” Informations Forlag 1999 skrevet af Anders Leifer.

Og nu - citatet:

Også i dag oplevede jeg noget, som jeg håber at kunne forstå om nogle dage…” lagt i munden på skuespilleren Claus Nissen i den fremragende film “Det Perfekte Menneske”.

Jørgen Leth siger selv i bogen:

“Ja, og det citat stammer så igen fra en af Ian Flemings James Bond bøger, hvor der på første side et stykke nede står sådan “Også i dag oplevede jeg noget, som jeg håber at kunne forstå om et par dage. Om min højre hånd strålede en krans af tågede, hvide flammer. Midt i mit hjerte var der en lillebitte, lysende, hvid prik. Jeg ved ikke, hvad det skal betyde.” Sådan omtrent tror jeg, det er. Det er jo simpelthen en ready-made i Duchamps forstand. Jeg har løftet citatet ud og indrammet det på en måde, gjort det til mit digt og måske også skubbet det en lille smule i oversættelsen. Det er jo et virkeligt fund at finde sådan et citat i et stykke triviallitteratur, som vi kaldte det dengang, og så se, at det rummer en undren ved livet.” (..)

Leth har brugt det i et digt og lagt det i munden på Claus Nissen i flere forskellige film.

One Response to “Også i dag oplevede jeg noget…”

  1. Thomas Madsen-Mygdal Says:

    Fantastisk rammende indlæg.

    Spørgsmålet er måske hvordan man kan skabe rum til den forundring, værdsættelse af hvor lidt vi ved og den den selvstændige rejse i at prøve at sætte brikkerne sammen…

Leave a Reply