Archive for October, 2007

De utro unge

Wednesday, October 31st, 2007

Endnu en klumme på RADAR:

“Gratisaviser? Dem bruger jeg til at slå mine venner med i bussen…”.

Bemærkningen faldt fra en 13-årig pige, der deltog i en paneldebat om unges medievaner på årets New Media Days i sidste uge. En konference for mediebranchen, hvor panelet med de unge mediebrugere altid er et af de mest besøgte.
Læs resten

Paula bliver konservativ

Tuesday, October 30th, 2007

Tidligere vært på TV-Avisen Paul Larrain stiller op for de konservative…., når fanden går i kloster… da jeg gik på Journalisthøjskolen med Paula var hun den rødeste af de røde.

Borgerdemokrati

Monday, October 29th, 2007

Dan Larsen har lavet en ny blog i anledning af valget: Borgerdemokrati.dk

Vil Asmaa fornægte flyvende tallerkener?

Monday, October 29th, 2007

Politiken skriver, at Enhedslistens folketingskandidat Asmaa Abdol-Hamid nu tager afstand fra sin tidligere støtte til den paranoide, antisemitiske konspirationsteori om, at jøder skulle stå bag 9/11.

»Der er teorier om, at jøder skulle stå bag 11. september. Det påvirker de unge mennesker. Jeg kan huske, da jeg selv begyndte at tænke over konspirationsteorierne som 19-årig i 2001 og satte spørgsmålstegn ved, hvordan jøder kunne blive evakueret. Men man må tage afstand fra teorierne, ellers begynder man at sætte skel op mellem de etniske og religiøse grupper«, siger Asmaa Abdol-Hamid til Politiken.

Men hvad med flyvende tallerkener, spørger jeg så? Vil hun også tage afstand fra dem? Eller korncirkler?

Og vil Søren Krarup og hans fætter Langballe tage afstand fra jomfrufødsler? Det er i sandhed spændende.

Hos Nyhedsavisen er den danske afdeling af de såkaldte “9/11-skeptikere” flippet ud. Sæt en hel aften af, hvis du vil læse alle indlæg.

Se også Tveskov.

Skal man være ven med alle?

Sunday, October 28th, 2007

“Hvem støtter du på Facebook”? spørger Trine-Maria.  Og det er jo lige problemet. Jeg vil af professionelle årsager gerne følge med i, hvad de danske politikere bruger fx Facebook til. Men så skal jeg melde mig som deres ven. Og man kan jo som bekendt ikke være ven med alle. Og jeg gider slet ikke være ven med politikere, som jeg ikke gider være ven med. Derfor; når jeg nu pludselig bliver ven med alle politikerne på Facebook - så er det kun for at lure dem af! Ikke for at være ven med dem! OK?

Ny Alliances gymnasiepop

Sunday, October 28th, 2007

Ny Alliance har en kampagnesang på deres website. Jeg ved ikke, hvem der har lavet den, og jeg vil ikke anbefale at lytte til den, da det er et stykke rædselsfuldt gymnasiepop a la News eller Halberg-Larsen anno cirka 1982. Teksten ville heller ikke kunne trække bare et moderat bifald til en øllet familiefest.  I denne disciplin taber Ny Alliance til Pia K og Richard Ragnwald.

Korrekturlæser til video

Sunday, October 28th, 2007

Den tidligere radikale - nu folketingskandidat for Ny Alliance - musikeren og skribenten Morten Bay har ganske sympatiske synspunkter. Han har skrevet en bog om unge og nye medier, så derfor er det jo helt naturligt at lave en video på YouTube for at få fat i nogle af de unge vælgere. Desværre må man konstatere, at selv i et nyt billedbåret medie som en video på YouTube kan en korrekturlæser eller i det mindste en sproglig konsulent være en god ide…

Pia K vandt

Sunday, October 28th, 2007

Bortset fra Enhedslisten vil ingen partier nu røre ved 24-årsreglen eller tilknytningskravet. På trods af at både Ny Alliance, De Radikale, Socialdemokratiet og SF alle hævder, at det vigtigste er, at få DF væk fra magten. Men Pia K har jo vundet, når alle ligger på maven for de ting, hun allerede har fået trumfet igennem. Er det lysten til taburetter, eller havde hun virkelig forstået folkestemningen bedre end de andre? Ligegyldigt om det er det ene eller det andet, så er det trist og forstemmende.

Blindsmagning på nyheder

Wednesday, October 24th, 2007



En god gammel værtshusdisciplin er blindsmagning af Tuborg og Hof. Kan man
smage forskel på de to? Oftest kan man ikke. Af hensyn til markedet så
er de to øl i årenes løb blevet så ens, at ingen almindelige mennesker
kan smage forskel. Det samme gør sig gældende for de danske aviser på
nettet. Når man som denne klummeskriver læser sine nyheder i en
rss-læser, er det lidt som at deltage i en blindsmagning på nyheder.

Læs min nyeste klumme på RADAR

Også i dag oplevede jeg noget…

Wednesday, October 24th, 2007

Hvad holder os i gang som mennesker? Oplevelsen og nysgerrigheden efter mere.

Inspireret af et citat af Jørgen Leth. Hentet i bogen “Også i dag oplevede jeg noget - samtaler med Jørgen Leth” Informations Forlag 1999 skrevet af Anders Leifer.

Og nu - citatet:

Også i dag oplevede jeg noget, som jeg håber at kunne forstå om nogle dage…” lagt i munden på skuespilleren Claus Nissen i den fremragende film “Det Perfekte Menneske”.

Jørgen Leth siger selv i bogen:

“Ja, og det citat stammer så igen fra en af Ian Flemings James Bond bøger, hvor der på første side et stykke nede står sådan “Også i dag oplevede jeg noget, som jeg håber at kunne forstå om et par dage. Om min højre hånd strålede en krans af tågede, hvide flammer. Midt i mit hjerte var der en lillebitte, lysende, hvid prik. Jeg ved ikke, hvad det skal betyde.” Sådan omtrent tror jeg, det er. Det er jo simpelthen en ready-made i Duchamps forstand. Jeg har løftet citatet ud og indrammet det på en måde, gjort det til mit digt og måske også skubbet det en lille smule i oversættelsen. Det er jo et virkeligt fund at finde sådan et citat i et stykke triviallitteratur, som vi kaldte det dengang, og så se, at det rummer en undren ved livet.” (..)

Leth har brugt det i et digt og lagt det i munden på Claus Nissen i flere forskellige film.