De ser overraskede op fra deres spand og skovl uden den allerfjerneste anelse om, hvad der bliver sagt til dem, hvilket fremgår af deres fornærmede svar, der altid er en eller anden ikke specielt fantasifuld variant af “det kan du selv være”. Så vender de ellers tilbage til deres mudderkager og finder der en beroligende consensus gående ud på, at voksne er dumme.

Jeg kan da godt forstå, at det er smigrende at tro, at undertegnede afså de timer, det tager for dette forums normale besøgende at “blande sig i diskussionen” (prøv fem minutter). I virkeligheden var jeg naturligvis blot på vej gennem parken - og har i øvrigt nu lokaliseret udgangen.

Men - som salig Ibsen sagde - man skal ikke tage livsløgnen fra et menneske. Det ville også være ulige nemmere at lære en torsk af flyve.

Lige så absurd er det at påstå, at Nettet udjævner forskellen mellem den professionelle kunstner og debattør, der ser sine meninger på tryk og står i leksikonnet (nej, ikke wikipedia) og den tåbelige og utålelige amatør, der ser den aldeles uinformerede mening som en menneskeret. Tværtimod.

Den uddyber den. Den desperate tro, at det, man giver til bedste på Internettet, læses af andre end en eller to teenagere, hvis liv foregår på SECOND LIFE, og hvis kærlighedsliv udgøres af en ugentlig chat med en tresårig transvestit ved navn Desiree, vil uvægerligt karakterisere den, der bekender sig til den, som utrykkelig.