Podcast som farvelgave
Thursday, November 30th, 2006I går var min sidste dag som redaktør på Samvirke. Jeg fik en podcast som afskedsgave - så al min snak om brugerdrevne medier har da båret lidt frugt. LYT
I går var min sidste dag som redaktør på Samvirke. Jeg fik en podcast som afskedsgave - så al min snak om brugerdrevne medier har da båret lidt frugt. LYT
|
Jeg har en ny klumme på RADAR
Journalist Peter Hesseldahl er på Bogforum fredag kl. 16 for at fortælle om fremtidsscenarier i undervisningen og bogen ‘Snapshots fra fremtiden‘ - en samling artikler fra Samvirke:
Besøg verden i 2030
Journalist og videnskabsformidler Peter Hesseldahl opstiller i bogen »Snapshots fra fremtiden« en række scenarier af en mulig fremtid.
Blogredaktør på Politiken Kim Elmose har lavet et BLOGMANIFEST. Det lyder bombastistisk, og det er da også “bare” en række meget nyttige retningslinier for, hvordan man som medie skal forholde sig til at blogge. Et godt og nødvendigt initiativ i en tid, hvor mange - både journalister og bloggere - roder rundt med deres identitet som aktører i det offentlige rum som følge af blogging. Der er åben for debat hos Kim Elmose på Mediehack.
Blogmanifest for Politikens redaktionelle bloggere
1) Vi skriver præcist og baseret på facts, og vi linker til dokumentation på andre sites, når det er muligt.
2) Vi engagerer til dialog med læserne - gerne med åbne spørgsmål.
3) Vi svarer på læsernes kommentarer så hurtigt som muligt.
4) Vi er aktuelle. Vores artikler beskæftiger sig med nyheder og nye vinkler på emnerne for vores blog.
5) Vi krediterer læsere og andre blogs samt sites for nyheder, som vi opdager hos dem - eller som de tipper os om. Vi henviser med navn/titel på site og link til vedkommendes site. Vi linker uden skelen til om det er konkurrerende medier.
6) Vi baserer artiklerne på vores faglighed og holder os opdaterende inden for vores område.
7) Vi er altid høflige over for debattørerne, selvom de bliver skarpe i tonen.
Vi indrømmer fejl og retter dem øjeblikkeligt - uden at slette sporene elektronisk.
9) Vi skriver regelmæssigt - mindst én gang om ugen. Læserne skal vide hvornår de kan vente indlæg fra os.
10) Vi deltager gerne i debatter på andre sites og blogs. Vi er en del af en kultur for videnudveksling.
11) Blogs er personlige. Bloggerens personlighed og personlige synspunkter bidrager til læsekvaliteten i vores blogs.
12) Synspunkter tilkendegivet i blogs kan derfor ikke tages som udtryk for Politikens holdning.
13) Målet med blogs hos Politiken er at bidrage til udveksling af viden og debat samt gøre læserne til medskabere af avisen - ikke kun passive modtagere af nyheder og holdninger.
(Via Mediehack.)
‘Futurism Meets Futurism’
Filmvisning: Fritz Lang: ‘Frau im Mond’ & Live Electronic Concert - Rock Paper Scissor Crew: Phlex[DE], Tex’n'Terok[DE], Bitslave[DE], H’olzaal[DE], X Bockwurst[DE] og andre.
På Zum Biergarten i går aftes. Fantastiske billeder suppleret med laptop musik. Tre stive klokketimer siddende på en beholder til en gaslampe. Ikke den perfekte biograf, men en super oplevelse alligevel. Det er altid sjovt at se, hvordan fortiden fortolker fremtiden:
‘Frau im Mond’ (1929), er Fritz Langs legendariske visionære bud på rumalderen 40 år før den reelt blev til virkelighed. Som Langs hovedværk ‘Metropolis’ er filmen et mesterligt eksempel på den dystopisk fortælling om menneskets beherskelse af teknologien med et faretruende vink til en tysk fremtid, der lurede lige om hjørnet. Filmen er oprindelig stum, men til denne aften vil en række af Berlins bedste elektroniske musikere sørge for, at den futuristiske space-film får et unikt matchende live futuristisk soundtrack.
Se også en lille video med musikerne, der spillede bagefter:
DJ Daniel dirigerede sit eget labtoporkester, bestående af Theodor Zox, Matt Vega, Martin Decare, Martin Decare og Amox. Den visuelle side blev leveret af det berlinske visuelle kollektiv Pfadfinderei.
“Creative commons er ikke andet end et klistermærke til din kofanger. Det er en kulturel manifestation. Et signal om, at du er cool og medlem af den rigtige klub.”
Det var et af de mest centrale udsagn på dagens seminar om samplet kunst.
Det kom fra den berlinske kunstner Sebastian Lutgert. Hans argument var, at hovedparten af os, der bruger CC på vores blog, alligevel ikke har råd til at finde og bruge en advokat, hvis det går op for os, at fx en kinesisk virksomhed misbruger vores CC licens. Og den anden vej rundt; hvis vi snupper materiale fra en fattig kineser eller inder, så har han/hun heller ingen mulighed for at sende i en advokat i struben på os.
En tilhører bemærkede, at man altid kan sende en e-mail og gøre opmærksom på misbruget og at det i de fleste tilfælde hjælper. Men er der ikke noget om snakken? At CC mere er et cool brand for den kreative klasse end en egentlig brugbar licens?
Sebastian Lugert er i øvrigt manden bag textz.com, Pirate Cinema og “The Conceptual Crisis in Property as a Crisis in Praxis“.
Oliver Schulbaum fra platoniq.net var også tilstede og fortalte om Burnstation. Jeg lavede en podcast med ham i januar, hvor jeg mødte ham til Transmediale i Berlin. Lyt!
Nanoroman kapitel 10
Klik NaSiWriMo for tidligere kapitler og en forklaring…..
Nanoroman kapitel 9
Klik NaSiWriMo for tidligere kapitler og forklaring.