Min seneste klumme fra Information er klar på RADAR. Den handler om fremtidens elektroniske avis, og hvordan fiaskoen Opasia pludselig kommer til live igen = tanken om en gatekeeper på adgangen til nyheder på nettet.
Min gamle makker fra Harddisken - Anders K - har en interessant klumme om den nøgne kvinde fra Google Earth, der måske onanerer? Massehysteri af værste skuffe fra nettet. Det kan brugerdrevne medier også være! Slemt!
God nyhed fra Ingeniøren:
Ingeniøren - ing.dk - åbner for alle artikler: “
Efter to år med spærring af artikler ældre end 48 timer har min snart tidligere arbejdsplads fornuftigt nok fjernet al adgangsbegrænsning til gamle artikler.
Tidligere blev alle artikler på ing.dk skjult bag et betalings-/adgangsgitter efter 48 timer. Herefter skulle man være abonnent for at kunne læse artiklerne. Den tidligere topledese i firmaet troede at det på den måde var muligt at få indtægter på nettet.Det er slut nu.
En meget fornuftig beslutning af direktionen og bestyrelsen.
Når et medie begrænser adgangen til at linke til sine artikler / indhold - så reducerer man sin egen værdi på nettet. Det er skidt, hvis ingen linker til et nyhedsmedium,der lever af at formidle viden.Det er blevet diskuteret på mailinglisten for DONA at man faktisk burde regne et sites placering på net-ranglisten ud fra hvor mange, der linker til sitet (=så er ens indhold værdifuldt fordi folk gider at referere til det) frem for som nu unikke brugere. Lidt som man gør på Technorati
Og som Ernst Poulsen og jeg talte om i går på Knock Knock- konferencen: hvorfor ikke fremover rangordne sites efter hvor mange deltagere, der er på sitet - debattører, citizen journalists, bloggere etc.Men først og fremmest - så glæder det mig at kunne sige, at Ingeniøren igen er trådt ind i fremtiden og har fjernet alle begrænsninger på indholdet.
Skål på det
”
(Via Mediehack.)
Jeg missede Kim og Ernst, fordi jeg måtte høre noget andet. Her er Kims egen version:
Konf. Knock Knock: Wiki - mig selv og Ernst P: ”
Hæ - så har jeg givet min præsentation fra Ingeniørens brug af wiki som intranet og internt videndelingsværktøj. Jeg skal nok lægge min powerpoint online, men nu er Ernst i gang med at fortælle om DR Sportswiki.
Ernst og jeg vil prøve at sælge et par ideer / måder at se verden på.:
- Vi er gået fra læsere til at tale om brugere. Lad os tage det næste skridt og kalde dem deltagere. Ord måske - men det konstituere en måde at anse tingene på. Deltagere eller med-producenter - det er den måde, vi medier bør anskue omverdenen på, hvis vi skal forblive relevante
- Lad os gå fra at måle nettrafik på unikke brugere til deltagere. Det skal vi have udviklet et værktøj til. Om tre år siger vi forhåbentlig: ‘Vi har 170.000 deltagere på en måned - nårh ja og så har vi 2 millioner unikke brugere’. Men succeskriteriet skal være deltagere/ med-producenter. Folk der synes at dit site er så interessant at de godt vil gå i dialog med dig og andre brugere. Som Trine-Maria fra Social Square ganske sigende kalder for samtaler.
“
(Via Mediehack.)
Igen noter - tag hvad du kan bruge…..glem resten:
Derek Powazek: The people formerly known as the audience
Taler: Derek Powazek, Online-community expert (US)
Tema:Fællesskabsdesign!
Powazeks bogudgivelse fra 2001 bærer titlen “The Art of Connecting Real People in Virtual Spaces”. En titel, der på fornemmeste vis indkapsler hans professionelle virke. Derek Powazek er en internetpioner, en ægte first mover, og har, ifølge ham selv, været på nettet, siden der var et! Senest har Powazek gjort sig bemærket med JPG Magazine, hvor almindelige menneskers indsendte digitale billeder udgives i et luksuriøst fotomagasin. På Knock Knock vil han fortælle om fremtidens læsere, seere, lyttere - kort sagt modtagere, og hvordan man lader dem gå fra at være iagttagere til deltagere.
Term: user-generated content = indhold skabt af brugere. Men vi taler om skribenter, fotografter, kunstnere - folk som skaber ting.
Term: Community-first publishing = man skriver til sit fælleskab.
mange printmedier har en ide om, at det man skriver mister sin værdi, hvis man lægger det på nettet.
men fælleskabsskribenter giver det videre til andre, som igen arbejder videre på det, man har lavet. de laver referencer etc. så kommer der en fælleskab administrator (redaktør) Han samler input fra community og så går det videre til forlæggeren, og hvis han ikke kan lide det - så finder jeg en anden. I bunden er læseren af trykte medier. De mister en masse information. Alt det ekstra fra nettet og de andre medlemmer af fællesskabet.
scarcity of scarcity - redaktører og gatekeepers havde et job, fordi tid var begrænset, og plads var begrænset, men på nettet er der ingen knaphed på noget som helst mere. Der findes tre slags brugere: creators, organizers, consumers - man skal opmuntre alle roller.
Exempel: Threadless.com. En t-shirt shop. Medlemmer designer t-shirts. derefter en redaktionel proces. afstemning blandt brugere. sælger 1500 t-skjorter om dagen -’ 6000 om måneden, 20 ansatte - de lavede 6 mio $ sidste år. de har ingen designere ansat, deres brugere laver alle designs.
Spørgsmål: hva nu hvis jeres community bliver sure og skrider? Svar: jamen så har vi nok fortjent det…..= de har respekt for deres brugere - deres fællesskab. Hos Threadless kan man vinde $2000 - så der skal lidt mere til end bare æren…..
Digg.com - en slags borgerjournalistik, der handler om sociale features og promotion af en selv. det handler om at komme på hjemmesiden. man kan se hvor mange diggs en historie får. Det er en stor konkurrence om at komme på hjemmesiden, så opmærksomhed er præmien i det her tilfælde.
Rent, don’t own - current.tv (Al Gores tv-kanal) man uploader video, andre stemmer om det, så kommer det i tv. i starten ville current eje det, og de ville kun betale for det hvis de fik eneret. meget dårlige reaktioner - værdien er community er ikke hvad de producerer. (80/20 publishing)
jpg’ Derek laver et magasin af brugernes egne fotos fra online. den digitale ungdom elsker faktisk magasiner. Man får æren. og de ER beærede. Alle kan uploade hi res fotos. Så peer review. og i sidste step kommer en redaktør og siger af alt det som community kan lide, der tager vi den, den og den. ……og trykker et magasin.
det meste af processen er traditionel magasinproduktion, men alle fotos har levet online først, men folk køber det alligevel for folk vil have magasinet.
Virker det? Det virker med t-shirts - og vi tror at det virker for magasiner
Sponsorer tager bestemte temaer og finansierer på den måde fx temaet Hometown.’
Participation is the matrix. En sponsor i form af et etableret brand giver muligheder for udfoldelse, i stedet for en bannerreklame med en udspasset abe.
Youtube er som fællesskab blevet stort nok til at professionelle vil have deres reklamevideoer i fællesskabet - det sker også i myspace.com ….
Q: hvordan får man et community? Start from the inside. Derek og hans kone er fotografer og på den måde fik de spredt det. Hyr din redaktør fra fællesskabet; en som har troværdighed - vores næste fællesskab bliver om rejser.
Viral marketing - give folk noget at tale om og en nem måde at gøre det på.’ Blog this photo - send det til venner - etc.
TAGS:‘community, fotografier, fællesskab, innovation, Knock Knock, medier, radar”
(Via blog.information.dk.)
Den første taler efter frokosten. Disse noter noget rodede, men I får dem alligevel og så kommer jeg tilbage og laver orden i dem senere:
Taler: James Wagner Au, Virtual Journalist, Second Life (US)
Tema:
Virtuel journalist! James Wagner Au har fungeret som spiludvikler, foredragsholder og skribent for Wired, LA Times og et hav af andre magasiner og aviser. I 2003 kunne han skrive sig selv ind i internetuniverset Second Life. Her fungerede han, indtil februar i år, som såkaldt ”embedded journalist”, hvor han i avisen New World Notes dækkede hverdagen i den virtuelle verden. Få et indblik i en virtuel journalists virke og hverdag - og bliv klogere på det massive mediepotentiale, der ligger i de populære virtuelle verdener.
James Wagner (AU) journalist i Second Life Hamlet på http://nwn.blogs.com/Avatar guddommelige inkarnation
3D online world med avatarer. 99 procent af indholdet er skabt af brugerne slev, så det er en verden og ikke bare et spil. Sin egen valuta - og vekslerater med dollar.
Min avatar ligner mig, men andre vælger andet køn, race eller bliver et behåret monster. Alt man ser starter med en lille byggeklods som man kan bygge alt muligt af, en japansk manga by. eller burning man.
burning life finder sted på samme tidspunkt som burning man. man kan bygge næsten alt man kan forestille sig helt fra grunden. en fyr byggede sin verden - solgte den til et stort firma, der lavede et nintendo spil ud af den og nu skal der laves en film .
nogle lavede love making animationer. fra kys til porno.
collaborative lucid dreaming - fx er det helt normalt at være en pingvin på toppen af en robot, men sært når den taler til dig….
man møder en masse mennesker fra hele verden og ens avatar begynder at interagere med de andre avatarer i universet. der findes et oversættelsesværktøj - Babel - så man kan tale på tværs af sprog
video på youtube fordi han laver video news reporting.
hvordan blev han report i Second Life? Skrev om spil for blandt andre Wired. Linden - som laver spillet eller rammen til spillet - spurgte om han ville skrive en blog om spillet og dets brugere.
PÅ et tidspunkt var der krig mellem tilhængere og modstandere af Irkakrigen.
en hvid kvinde udforsker race og identitet ved at være en sort meget barmfager kvinde - folk begyndte at tiltale hende på en anden måde, racistisk og sexistisk - hun lærte en masse om hvordan andre folk bliver behandlet.
Meget populært at have prostituerede i spillet. en kvinde fandt sin kæreste sammen med en anden i Second Life og begyndte nu at overveje at blive skilt fra ham i det virkelige liv. Der findes nu også detektiver i Second Life som lokker folk ud i utroskab.
rollespil med lov og orden.
James respekterer at folk har et alter ego der repræsenterer dem. De kan sige ting som de ellers ikke kan sige til nogen…..
Katarina indsamlinger.
Denne verden er stor nok til at den kan generere nyheder til den rigtige verden. Fx en ø lavet af en britisk programmør.
simulering af katastrofer. Lawrence Lessig har en avatar. Han promotede sin bog med autograf i second life. Govenor Mark Wagner - måske præsidentkandidat.
det her vil blive den næste generation af nettet.
Linden Lab laver det
James har kun en identitet fordi det er mest ærligt. Så ved folk hvem jeg er og gør.
Gennemsnitsalder på brugere er 32 år, man kan lave en gratis konto.
TAGS:‘innovation, Knock Knock, medier, second life, virtual”
(Via blog.information.dk.)
Distribution: “
Distribution står for 1/3 af avisernes udgifter i dag. Og sammenlignet med elektronisk distribution er den ineffektiv. Så der er penge at spare og en bedre distribution af vinde, lyder det fra Frank Daems, Simon Jones og Poul Melbye.
Poul Melbye tror fuldt og fast på gatekeeper-modellen. Folk besøger færre og færre sites i dag, folk foretrækker youtube (video)’ og Google (selvom det ikke længere er den bedste søgemaskine). Det samme vil ske for publisher. Man skal have et filter.
Han forestiller sig, at man skal købe skærmen billigt ligesom billig mobiltelefon, der lænker én til en bestemt udbyder. På den måde vil den første side på e-avisen altid være låst på én bestemt udbyder.
TAGS:‘aviser, e avis, e ink, innovation, Knock Knock, medier”
(Via blog.information.dk.)
Hva’ mener Politiken om e-aviser?: “
Fjerde taler var Poul Melbye, Director, Research & Strategy Politiken (DK)
Som analysechef er Poul hele tiden optaget af hvordan aviserne kan udvikle sig og tilpasse sig såvel nye markedsvilkår som udnytte de muligheder nye teknologier giver. Poul har igennem sine mange år på Politiken beskæftiget sig intenst med udviklingen af politiken.dk og i dag i stigende grad optaget af mulighederne for aviserne i nye mobile medier
Poul Melbye blev overbevist om e-papirets styrke og værdi, da en medarbejder fra Plastic Logic med vilje hældte en kop kaffe ud over e-papiret, uden at det tog skade af det.
Så det kommer, mener han. 5 - 10 år, men ingen har indholdet endnu. Og ingen publicist vil gå ind i det her uden at kunne se pengene for enden af regnbuen: en forretningsmodel.
Poul har nogle krav:
Det skal være always-on - trådløst bredbånd, så man altid kan læse den uden at skulle hjem og koble den op med et kabel til sin computer som med en iPod i dag.
Den skal have GPS. Stor skærm med høj opløsning. Den skal kunne håndtere forskellige medietyper: telefon, radio, mp3 afspiller, kamera. Og den skal være bærbar.
Og batterierne skal kunne køre i MEGET LANG tid.’
Den skal kunne læse RFID tags (radio frekvens identitets skilte = fremtidens stregkode, der kan bygges ind i stort set alt og er i stand til at sende information til en elektronisk læser).
Nyhederne skal defineres som: Hvem er jeg, hvor er jeg, hvad tid på døgnet jeg læser, hvad jeg laver? Hvis man nu åbner sin dims i supermarkedet, så er man nok ikke på jagt efter børskurser, men madopskrifter eller noget lignende. Det skal den vide.
Nyheder er noget, man ikke ved, men det skal også være noget,’ som passer ind i den aktuelle situation, man befinder sig i. Derfor kan gamle nyheder eller anden ældre information være nyttig. Derfor er arkiv og søgefunktion ekstremt vigtig. Så man kan søge sine svar på stedet. Også information i supermarkedet, hvor man via RFID kan få information om givne varer på hylderne.
Når man læser nyheder, kan man få baggrundsmateriale via links. Men også andre nyhedskilder end’ ens faste aviser. Nyhederne skal være organiseret i et hierarki, hvor det er nemt at finde på søgeord - nøgleord.
Og Poul vil kunne sende kommentarer og synspunkter tilbage. E-avisen skal være interaktiv.
Han vil kunne få gratis eller mikrobetalingsnyheder fra forskellige medier, men han tror alligevel på, at man vil et brand - et foretrukkent medie, som sorterer for én. Nogle man kan stole på. Derfor kommer der en gatekeeper funktion, ligesom når man køber en tv-pakke hos TDC til ens hybridnetforbindelse.
Gatekeeperen har kundekontakten. Opkræver betaling. Aviserne skal finde ud af, hvordan man finder en gatekeeperfunktion. Aviserne tabte slaget om indhold på nettet og på mobiltelefoner. Nu skal slaget vindes på e-aviser, mener Poul Melbye.
Men bliver modstanderen/samarbejdspartneren fremtidens Microsoft? Han ved det ikke….
Og vil læserne have det? SMS var en uventet succes, wap var et flop, mms ikke en stor succes, gps var først en fiasko, nu er det en stor succes.
Og vi skal have en lav pris på apparaterne, vi skal have nye produkter på åbne platforme (ét firma skal ikke eje al teknologien) og det skal være ægte nye tilbud, der ikke bare er sjov teknologi.
TAGS:‘aviser, e avis, e ink, innovation, Knock Knock, medier”
(Via blog.information.dk.)
E-blæk: “
Anden taler var Frank Daems, Senior Research Manager, Philips (BE).
Tema: Dynamiske aviser!
Med Philips i ryggen markerer Frank Deams sig som en af verdens førende eksperter på feltet omkring kommunikerende og mobile objekter. Et af hans seneste indsatsområder er Philips stort opslåede projekt omkring en af verdens første elektroniske aviser, the Trial Project. Her har Daems og Philips stillet elektronisk papir til rådighed for den belgiske avis, De Tijd, som i en periode har ladet 200 mennesker hente dagens avis ned på deres elektroniske avis. Hør ham fortælle om tankerne, teknologien og fremtidsudsigterne i projektet.’
Frank vil tale om e-blæk. Altså muligheden for at gøre papiravisen elektronisk, så man kan tage den med sig og samtidig være koblet op på internettet.
Hvorfor er det interessant? Frank Deams lister op:
Altid online i realtime. Det bliver interaktivt. Man kan selv bestemme over indholdet og kommunikerer tilbage til avisen. Også i toget. Man har adgang til avisens arkiv. Også i toget. Man kan læse udendørs i solskin etc. Noget som ikke kan lade sig gøre med en computer i dag.
Prototype skærmen er sort/hvid, men der kommer farveskærm i 2007. Den kan ikke afspille video - endnu, men det kommer.
“Ja ja Frank, det ser godt ud, men det er ikke papir. Siger folk til mig. Men både papir og laptop har ikke de fordele som e-papir har. Det kan læses, og det er mobilt.”
Han forventer, at når man har en papirlignende skærm, så vil læserne købe den. Og den vil kun koste få euro.
Avis og magasinbranchen i dag lider under stigende papirpriser. Man må reducere sine omkostninger for at overleve i fremtiden. Men man har også internet og mobiltelefoner, men Frank tvivler på at det kan erstatte avisen. Man skal være innovativ = flytte sit indhold over på en ny platform; e-avisen.
Phillips begyndte med at skabe en teknologisk platform, hvorefter de spredte deres knowhow og fandt en række samarbejdspartnere. Den vigtigste blev den belgiske avis, De Tijd, som i en periode har ladet 200 mennesker hente dagens avis ned på deres elektroniske avis. Den er det belgiske svar på Financial Time. Med andre ord, en test på et nichemarked.
Med 200 apparater spredt på markedet i et pilotprojekt gjaldt det om at få reaktioner.
Phillips vil ikke sende det på markedet som forbrugerprodukt endnu - “Hvorfor”, spørger Frank, “Fordi der ikke er noget indhold endnu”, svarer han selv.
De fik gode reaktioner på pilottesten - en WAW effekt. Et par hundrede mennesker var interesserede i at købe dimsen og servicen. Phillips lærte, at man skal arbejde sammen med både publicisterne og med læserne.
Og man skal finde nye modeller for annoncering.”
TAGS:‘e ink, elektronisk blæk, Knock Knock, medier”
(Via blog.information.dk.)
Simo Jones, Business Development Manager. Plastic Logic (UK)
Fleksible aviser! Som den ansvarlige for forretningsudviklingen i firmaet Plastic Logic er de Olieviera med til at ændre den måde, vi i århundreder har læst avis på. Fleksible elektroniske plastikdisplays, der kan hente dagens avis ned fra nettet er lige rundt om hjørnet - måske endda allerede i 2007. Bladr i din fremtidige avis og få styr på teknologien bag og de muligheder det giver alle i mediebranchen.
Simon Jones demonstrerer elektronisk papir. Et stykke gennemsigtigt plastik, der kan tåle en tur til swimmingpoolen og i badeværelset. Det er transistorer trykt på plastik.
Første prototyper i 1999 fra IBM, men dengang havde man ikke elektronisk papir og trådløst internet som i dag.
Siden hen så vi e-bøgerne, men de var meget skrøbelige. Så kom iPodden, der er lavet af gode materialer og har en god interaktion med indhold - det er nemt at købe og bruge indhold på en iPod.
E-papir er transistorer trykt på et stykke plastik.’ Det føles med som et magasin end et stykke skrøbelig elektronik. Lige nu kan man lave en skærm i A5 format i sort/hvid.
Man skal forestille sig at man i fremtiden kan købe disse apparater med bøger på, og én bog fylder kun 1/3 af en sang fra iTunes. Så Shakespeares samlede værker kan sagtens tages med på stranden.
Simon viser et fremtidsscenarium, hvor e-papiret bruges til patientjournaler på hospitaler - helt fra ambulancen til den færdige journal ved udskrivelse og efterfølgende behandling.
“Papiret” kan findes på armbånd, id-kort, journaler og recepter, og det hele kan hænge sammen via internettet.
TAGS:‘e paper, elektronisk papir, Knock Knock, medier“
(Via blog.information.dk.)
