MONDOFUNZA

Berlingske Tidende er begyndt på en serie om politiske bloggere i Danmark. Ikke overraskende konkluderer artiklens forfatter, den borgerlige historiker Bent Blüdnikow, at de mest populære politiske blogs i Danmark er borgerlige. Han bygger på tal fra chart.dk.

Desværre er det ikke lykkedes for den ellers altid næsten nidkært omhyggelige Blüdnikow at finde andre eksempler end den til hudløshed kendte Rathergate til at underbygge sin påstand om, at blogs er veletablerede magtfaktorer i medielandskabet. Hvilke andre eksempler på blogs med større gennemslagskraft end de gammeldags massemedier har vi set? Hvis vi skal bruge mere end én hånds fingre til at tælle dem, så er vi vist heldige. Eller hva’? Debatten om hizb-ut-tahrir, som Blüdnikow fremhæver som unik for en række borgerlige blogs, har jo også kørt i danske massemedier.
Hvis vi derimod kigger på blogosfæren som et socialt medie, der ikke fungerer på de gamle mediers succeskriterier, så er vi måske tættere på sagens kerne? Men det synes ikke i første omgang at være Blüdnikows ærinde.

Blüdnikow henviser til, at amerikanske bloggere har opnået magt i medielandskabet gennem at udøve mediekritik. For at piske den danske stemning op og få gang i sin serie, lader han Kim Møller fra Uriasposten udtale: “Jeg er da godt arrig over ensretningen i danske medier og ikke mindst Danmarks Radio. Ofte inviteres vennerne med de politisk korrekte holdninger ind i Danmarks Radio…”

Uriasposten hæver sig sjældent over at være en bleg afglans af Erhard Jacobsens rablende retorik fra 1970erne, så jeg glæder mig til at den altid meget kildekritiske Blüdnikow går til Møller i den kommende serie. Mediekritik kan man vel næppe kalde Møllers udfald. Snarere paranoidt brokkeri i en tid, hvor de to største aviser er borgerlige ligesom regeringen. Hvem er det lige, der har den publicistiske førertrøje på for tiden? Det er vist ikke de såkaldt venstreorienterede. Fx. har vi lige set Danmarks største (borgerlige) avis kaste landet ud i den værste udenrigspolitiske krise nogensinde. Det var alt andet end politisk korrekt. Så hvorfor al den paranoia om venstrefløjens magt og politisk korrekthed? Som min gamle far sagde: “Du skal ikke frygte de døde. Det er de levende, du skal være på vagt overfor.”

Og pt. er der vist mere liv i borgerlige medier og regeringer end de venstreorienterede ditto.

Ps. Den ellers altid velformulerede og indsigtsfulde Trine-Maria Kristensen citeres i ovennævnte artikel for “at der er flere maskinstormere på venstrefløjen, der har svært ved at vænne sig til de nye teknologiske tider”….. Så er det, at jeg må spørge: Hvordan er det, at antiglobaliseringsbevægelser som fx. Attac har organiseret sig og fungerer? Med udbredt brug af internet og mobiltelefoner. Ikke særligt maskinstormerisk, men dog med et vist flair for at bevæge sig ud i virkeligheden, som de fleste bloggere ikke ejer. Slet ikke de borgerlige skrivebordsprædikanter.

Pps. Et nuanceret syn på Rathergate kan læses hos Columbia Journalism Review.

This entry was posted on Monday, August 14th, 2006 at 10:26 pm and is filed under Just words. You can follow any responses to this entry through the RSS 2.0 feed. You can leave a response, or trackback from your own site.