Fredagen startede med Mediepolitisk Topmøde:
Mediepolitisk topmøde: Giv medieordførerne en udfordring
Er dansk mediepolitik gearet til den digitale udvikling og de nye medier? Det spørgsmål stiller vi partiernes medieordførere, og du har mulighed for at deltage i debatten.
De nye mediers fremtidsperspektiver er på dagsordenen, når New Media Days sætter de mediepolitiske ordførere stævne til en debat om, hvad der skal til, før mediepolitikken afspejler den virkelighed, som følger i kølvandet på de nye medier. Hvad skal vi f.eks. gøre for at sikre dansk kvalitetsindhold på de nye medier? På New Media Days kan du give politikerne en udfordring og høre deres svar på den.
Ellen Trane Nørby, MF, Venstre
Simon Ammitzbøl, MF, Det Radikale Venstre
Holger K. Nielsen, MF, Socialistisk Folkeparti
Peter Skaarup, MF, Dansk Folkeparti
Mogens Jensen, MF, Socialdemokraterne
Moderator: Cecilie Beck, journalist, TV 2
Dette er mine noget sporadiske og subjektive noter:
Mediepolitisk topmøde
Simon Ammitzbøl var den irriterende populist. På en mærkelig måde 40-50 år for sent på den i udseende, udtale og holdninger. Holger K. var bedstefar bange for computerspil. Peter Skaarup var…, tjah Krøniken er god osv…= nul visioner. Mogens Jensen talte mest lidt halvsort. Ellen Trane Nørby virkede fornuftig, men har hun indflydelse?
Desværre var der ikke mulighed for spørgsmål fra salen. Ingen to-vejs kommunikation her. Kun en live-tv-debat med publikum. Kedeligt…
Først fik ordførerne gaver fra ”medietoppen”.
Simon Ammitzbøll (R) fik en ny hjemmesideaf Lasse Bolander, Berlingske, fordi hans side hos Folketinget ikke linker til Simon men til en side med oppustelige kajakker….
Holger K. Nielsen (SF) fik Dilbert-bog af Janus Flösser, IO Interactive
Mogens Jensen (S) fik en mobil Mads Middelboe, TDC
Peter Straarup (DF) to guldfisk af Peter Lundsgaard, Jubii. ”Det er slut med pausefiskene”, var begrundelsen….
Ellen Trane Nørby (V) fik en iPod med P1 programmer af Kenneth Plummer, DR.
Mediernes udbredelse kurve, mobiltlf, computer, hjemmeinternet, dvd, spillekonsol, digi tv. Digi tv har den ringeste udbredelse og det er det eneste område hvor politikere har indflydelse hvad skal vi med jer.
Simon bla bla
Mogens Jensen aktørerne skal drive udviklingen. Vi skal ave principper og rammer. Vi skal være med til at stimulere medier, der kan fremme det demokratiske grundlag i samfundet.
Ellen Trane Nørby: Man skal passe på med at lave reguleringer på et bestemt medie, da man ikke ved, hvad der hitter. Vi skal lave en platform, der sikrer at alle de forskellige medier kan udvikle sig i forhold til markedet. Det er ærgerligt at digitalt tv ikke er blevet populært, og så får vi det på den kedelige måde, når vi lukker for signalet i 2009.
Holger K. VI skal fastholde mediepolitik som kulturpolitik. De her medier er en vigtig del af det danske kulturlandskab. Jeg vil fandengaleme ikke leve i et samfund, der er dominieret af, hvad medieaktørerne mener er god forretning. Jeg vil stille krav til at det ikke kun bliver amerikanske spil og underholdning.
Det centrale for mig er at udvikle instrumenter til at fastholde dansk kulturudvikling.
Ellen Trane Nørby: Vi skal støtte de udviklere der tænker i tendenser og udvikling. Vi kan ikke lave en mediepolitik med rod i de gamle medier.
Simon: Det er både erhvervspolitik og kulturpolitik. Erhvervspolitiks kan vi opstille rammer. Kulturpolitisk er det noget andet.
Mogens Jensen: det er ikke nok at markedet bare skal have lov til at køre derudad. Vi kan se monopolisering og koncentration af ejerskab, der ikke sikrer pluralisme, som kan skabe vækstlag.
De diskuterer medieansvarsloven. Hjemmesider skal også dækkes. Mogens Jensen slår et slag for sin kæphest pga. Louise Frevert sagen.
Q: Skal de nye medier på støtten?
støtte til nye medier 2004:
247 mio til film, 3.480 mio til tv og radio, 1.666 til dagblade, 54 mio til nye medier (herunder 50 mio er DRs indsats).
Holger K. I det omfang at de nye medier går ind og spiler den rolle som samfundsdebatterende organer det gamle landsbytorv den demokratiske samtaler, så synes jeg bestemt at de skal revurderes i fht den støtte de får.
Mht. spil er jeg i tvivl om den samfundsmæssige gavn, måske i pædagogiske sammenhænge, men overordnet set, så kan jeg ikke se det. OK, jeg giver mig modvilligt, jeg kan godt se, at spil måske kan noget godt, jeg vil bare hellere læse Politiken til morgenkaffen. Og få New York Times med e-mail hver dag kl. 10.30.
Peter Skaarup: Vi skal forlange noget af public service medierne og lade resten i fred. De nye medier er ustyrlige og individuelle.
Mogens Jensen: Computerspil er for børn, hvad Far til Fire Film var for os. Fra offentlig side bør vi støtte spil med dansk, pædagogisk indhold.
Q: Public service for indhold på nettet?
Ellen Trane Nørby: Jeg ønsker ikke et samfund på støtten, hvor alt der er folkeligt oplysnende skal have støtte. Det er vigtigt, at vi lader DR udvikle på nye medier for at få fat på de unge. Computerspils branchen har jo faktisk en økonomisk udvikling og folk tjener penge. Det er vigtigt at vi sikrer uddannelsen, så vi får de rigtige folk på området. Mange spiludviklere i Danmark er jo hentet fra udlandet. Vi skal sikre fødekæden til vores medier er i orden i stedet for at støtte driftsledet. DR kan jo udbyde opgaver, som private aktører kan byde ind på fx pædagogiske computerspil.
Simon: Pointen er at DR skal ud på så mange platforme som muligt. man mister de unge seere ved ikke at satse på de medier som de unge bruger men giver dem gamle amerikanske tv-serier. Computerspilsbranchen bliver hæmmet fordi man ikke uddanner folk nok og forhindrer gode folk fra udlandet i at komme hertil. Dagblade får distributionsstøtte og det er for at komme ud i randområder. Internet er jo sikret fordi de kan komme ud i alle randområder.
Q: Individualiseringen betyder, at vi kommer til at sidde i hver vores lille boble. Hvordan sikrer vi dansk kultur i medierne i fremtidens globale mediestrøm?
Peter Skaarup: Krøniken er god, den skal DR blive ved med at lave. Og det skal de nok finde penge til.
Mogens Jensen: DR skal have flere penge for at leve op til forpligtelser.
Ellen Trane Nørby: Vi er ikke tilhængere af højere licens, men brugerbetalinger på udvalgte services kan vi måske gå med til.
Holger K. Nielsen: Det er da en enkel sag at få stoppet undergravningen af licensbetalingen, bare fordi man ser tv på et andet medie. Det stoler jeg på, at regeringen får styr på.
Ellen Trane Nørby: Jeg betaler licens for mit tv, så jeg synes også, at jeg betaler for udviklingen på de nye platforme, somm fx tv på iPod. Man kan fx bruge kryptering til at styre det. Der skal være mulighed for at kunne vælge fra. Vi ønsker ikke at udskrive ekstra skat til folk. Licensen skal være noget man vælger til.
Simon Ammitzbøll: Hvorfor skal vi bruge penge på at udvikle kryptering, når vi kan få indtægter fra licens.
Amerikanske tv-producenter stiller dokumentarprogrammer gratis til rådighed på nettet, men danske tv-stationer skal betale for at vise dem. Det er i orden fordi ikke alle har internet.
Til ens iPod må man ikke bruge FM-sender til ens egen bilradio pga. dansk lovgivning. Det er den slags man skal lave om på.
Her fulgte en lang palaver om TV2. Berlusconispøgelset gik gennem lokalet, hvor Ellen Trane Nørby forsvarede privatiseringen. Der skal en strategisk partner ind og sikre udviklingen. Og licensmidlerne skal gives til regionerne. Og Mogens Jensen talte imod. Han frygter, at der vil blive færre penge til danske produktioner.