Næsten alle foreslæninger fra Ars Electronica ligger klar på festivalens hjemmeside. Ikke helt så godt som at være der.., men ok substans. Check Derrick de Kerkhoeves to en halv times lange foredrag om Marshall McLuhan. De Kerkhoeve er lidt flyvsk, men der er en lang sekvens med videoer med McLuhan selv, hvor der er gudsbenådede soundbites for mediefreaks. Han var faneme skarp, og forud for sin (og vores) tid.
Til at underbygge min påstand om, at en avis i hånden er dårligere end fem rss-feeds på skærmen:
A new report from Nielsen//NetRatings says RSS users are significantly more engaged in online news than non-users, visiting an average of 10.6 news sites compared with 3.4 news sites for non-users. RSS users also visit news sites three to four…
Source: Cyberjournalist.net
Konferencen New Media Days lurer forude. Kim Elmose fra DONA har interessant kritik af programmet på Mediehack
Aviser er ikke demokratiets kerne
- Kampagnen avistid.dk er spild af tid og penge
Klumme trykt i Information fredag d. 23.9.05
45 mio. kr.
Så mange penge vil Danske Dagblades Forening bruge de næste tre år på at få danskerne til at læse mere avis. Chefredaktørerne falder nu nærmest over hinanden i forsøget på at legitimere avisen, som demokratiets omdrejningspunkt.
Bistået af Henrik Dahl, der som chefanalytiker i Explora har kortlagt danskernes avislæsning og i en kronik i Søndagsberlingeren konkluderer, at ”avisen er det væsentligste middel til at skabe en fælles omverden”. Dagen efter hævder forfatteren Ole Grünbaum samme sted, at kun avisen kan levere demokratiets kerne. Således bekræftet i sin fortræffelighed skulle chefredaktørens bastion være på et solidt fundament igen. Men det er værd at hæfte sig ved en af Grünbaums pointer: ”Der synes i det hele taget at være et uendeligt og al fald stigende behov for samtale!”
Grünbaum taler om debat- og læserbrevssider i aviserne, men han overser, at varen allerede leveres på internettet. Dog ikke på avisernes website. Her finder man kun dagens topnyheder og en lukket fest for abonnenter, der bliver tilbudt gamle artikler, som de allerede har betalt 3.500 kr. om året for at få på papir gennem brevsprækken.
Den demokratiske samtale foregår derimod i blogosfæren, der består af de over 14 mio. mikromedier i form af weblogs, som helt almindelige mennesker har oprettet verden over.
For nyligt dokumenterede den amerikanske blogger og filosof David Weinberger, hvordan kun fire historier på New York Times’ hjemmeside pegede ud af avisens eget univers – altså linkede til information, som ikke var skabt af NYT’s journalister. Sjovt nok var der tale om fire annoncer for kommercielle produkter. Det vidner om den fæstning af selvtilstrækkelig viden, som dagbladene befinder sig i. På trods af, at de hævder at varetage ”en fælles omverden” og ”demokratiets kerne”, så lukker de sig i højere grad om sig selv, mens de markedsfører egne holdninger.
Blogosfæren derimod består af anarkistisk forsamling af ofte intelligente og veluddannede mennesker af vidt forskellig observans, der har skabt deres egne medier og sat den demokratiske debat fri, fordi de ikke vil efterleve den dagsorden som journalister og redaktører sætter.
Webloggen har flere fornemme kendetegn: Man citerer respektfuldt andre informationskilder gennem links, dels for at dokumentere, dels for at gøre læseren klogere. Et andet træk er samtalen. På en weblog har man som læser altid muligheden for at føje en kommentar til et indlæg. Og en kommentar til kommentaren osv. Det udvikler sig ofte til en meget lang samtale. Ikke ulig et forsamlingshus. I Frankrig blogger flere ledende politikere, og ofte er kommentarerne fra læserne det mest interessante ved deres blogs.
Berlingskes chefredaktør Niels Lunde hævder, at ”kun avisen tilbyder det samlende overblik”. Det passer ikke. I blogosfæren findes et stykke simpelt software (RSS), der gør det muligt, at abonnere på og følge med i et meget stort antal hjemmesider på én og samme skærmside. Konstant opdateret. Ingen danske aviser tilbyder RSS, fordi man ved hjælp af RSS kan læse hjemmesider uden at besøge dem. I Danske Dagblades univers svarer det til et såkaldt ”dybt link”, der forsages som den onde selv, fordi det betyder, at man ikke bliver lokket ind i den enkelte avis’ univers og ikke ser annoncerne på websitet. Men som læser har man faktisk det totale samlede overblik, og man har selv bestemt sammensætningen og indholdet. Man er sin egen chefredaktør.
Blogs og bloggere bliver jævnligt latterliggjort af ”rigtige” journalister og redaktører som utroværdige og selvoptagede, men den franske avis Le Monde har i stedet valgt at leve op til sin demokratiske forpligtelse gennem at skabe en teknologisk platform til læserne, så de kan blogge. 10 procent af avisens 30.000 abonnenter blogger nu på Le Monde’s website. Man har med andre ord gjort læserne til bidragyderne. Man har indledt en samtale med dem.
Hvis man vil overleve som avis i et netværkssamfund, må man indse at det handler om at koble folk og meninger sammen og skabe et kommunikerende fællesskab, der understøtter avisen. Som den amerikanske journalist og pionerblogger Dan Gillmor har sagt det, så er summen af vores læsere klogere end den enkelte journalist. Den ydmyge erkendelse burde man have gjort sig i Danske Dagblades Forening, før man brugte 45 mio. kr. Blandt andet på at lade danske filminstruktører lave film på en tungt designet hjemmeside om avislæsning. I stedet for en lidt for smart reklamekampagne kunne man have produktudviklet og gjort det, som man praler af at gøre; skabe en fælles omverden og være demokratiets kerne.
UPDATE! Ja, der sov jeg så lige i timen. De fleste danske dagblade tilbyder faktisk RSS. Men det underbygger jo bare min påstand om at man faktisk kan skabe sig et endnu bedre overblik uden en avis på papir. Med rss kan du jo faktisk overskue en lang række danske dagblade. Så ét dagblad i hånden er stadig ringere end fem i din rss-reader. Bortset fra alle de andre problemer med at tage den med i bussen, på stranden og toilettet etc. Men der kan man jo bare læse Samvirke i stedet 
Og så kan jeg jo kun tilføje, at jeg selv ser samtlige landsdækkende dagblade igennem stort set hver dag. Der er nemlig den fordel, at man kan overraskes og lokkes ind af gode fotos, opsætninger etc., som går fløjten med rss.
Men jeg synes nu stadig, at man burde have givet bare en enkelt eller en halv mio. af de 45 til flix.dk som et eksperiment. Det havde pyntet på kampagnen. Måske de kan nå det endnu?
I morgen rammer min kommentar om avistid.dk Informations spalter. Af hensyn til langsommeligheden og forretningsmodellen i papirmediet, vil jeg ikke offentliggøre den her på bloggen endnu.
Men min forrige kommentar fra Information må du gerne læse: Amatørens tidsalder. Den handler om video på nettet, Current TV etc.
Ang. avistid så efterlyste jeg kommentarer fra blogosfæren. Jeg fik en pæn håndfuld og tak for det. Det var god inspiration og flere af tankerne er nu spundet ind i klummen. Alene det beviser blogosfærens kvaliteter overfor avisernes.
De kan læses i kommentarboxen til avistid. Men eftersom min kommentarbox er svært plaget af spam som casino og Texas gay strip poker, så har jeg valgt også at bringe dem her:
20. september 2005 10.13, af Thomas Madsen-Mygdal, www.bootstrapping.net
Et par hurtige…
- at eksternalisere problemet til at det er noget er kan løses med en reklamekampagne virker perspektivløst
- kampagnen set i mente er der åbenlyst stadigvæk mange penge i branchen/økosystemet danske dagblade, mv.
- hvornår kommer den næste nye avis?
Føhns’ kommentar: Man har jo netop taget pengene fra den nedlagte Dagspressens Finansieringsfond. Dagen var åbenbart det allerallerallersidste forsøg fra den side…
Mere hurtighed…
20. september 2005 12.31, af pollas, pollas.dk
Der er principielt ikke noget i vejen for at de danske dagblade stadig kan stå for den seriøse journalistik, dybden, perspektivet bla bla - men formen er dømt til at dø. Og det perspektivrige indhold til at få stærk konkurrence fra engagerede, ulønnede kræfter med niche-viden. Vi er ikke længere consumers, men producers; hvis ikke det indhold de kan tilbyde eksisterer i en form jeg kan regurgitate (digitalt, uden walling etc.) kan det være nok så godt; den samlede værdi udgøres ikke kun af klassisk kvalitet, men også af andre faktorer - der bl.a. trækker på de formidlings- og distributionsformer vi andre er vant til fra blogverdenen. De var sløve til RSS, har ikke fattet, hvor ufattelig taktisk skidt det er at password-beskytte deres ting - og har nu lanceret et flash-site man ikke kan deeplinke til. Hvilket i min bog i 2005 er det samme som at sige man ikke vil tages alvorligt….
Føhns’ kommentar: Ja, avistid.dk er en håbløs tung brugeroplevelse. Ang. skiftet fra consumer til producer; Derrick de Kerkhoeve, direktør for McLuhan Programme i Toronto, lancerede på Ars Electronica en type mediebruger: the wreader = en der både læser og skriver samtidig. Download podcast:Derrick de Kerckhove: Hybrid: Elements of a Re-mix Culture
På den anden side…
20. september 2005 16.14, af pollas, pollas.dk
…er aviserne nogenlunde fri for Casino-spam… Det er vel også en slags kvalitet…
Føhns’ kommentar: Forskellen er, at Ekstra Bladet får penge for den slags annoncer
avistid
20. september 2005 18.05, af Jesper Balslev, www.webmercial.dk
Har ymtet lidt her: http://www.webmercial.dk/avistid.htm
Føhns’ kommentar: Jesper har ret i at chefredaktørerne skal give mere slip. Lad journalisterne dyrke deres felter og kilder og læsere på blogs. Magt over medarbejderne giver ikke bedre aviser, det gør distribueret viden og ansvar derimod.
Selvfølgelig er nettet involveret
21. september 2005 01.53, af Claus, http://www.classy.dk
Jeg holder selv 3 aviser, og læser for lidt i dem alle, undtagen måske Weekendavisen, men ellers er jeg enig med Pollas: avistid.dk sætter en tyk streg under avisernes netmæssige cluelessness. Tænk at sælge sit informationsmedium som om det var en grøn tuborg. Og så på nettet - informationsmediet par excellence. Det er som om de ikke engang selv tror på den skriftplatform de skal leve af.
Lanceringen af aviserne som et sanseligt, historiebevidst, livsstilsstyrkende alternativ til nettet er en dødssejler - det skal være ordene det handler om før det batter.
Iøvrigt: Fraværet fra søgemaskinerne, uviljen til at indgå som small pieces, loosely joined i et større informationshele tager livet af aviserne i længden.
Desværre. Vi ender med metro express + nogen dyre magasiner som det kun er P1 lyttere der køber som skal gøre det ud for de gode helsider som avisen stadig laver bedre end noget andet medium.
Jeg er i tvivl om det er rigtigt at vi i Danmark i blogs etc. etc. har et fornuftigt alternativ til den trykte presse, jeg synes kvaliteten af den danske blogosfære er alt for lav, men det er et lokalt fænomen, så man skulle tro det var et spørgsmål om tid.
Og paradoksalt nok: HVIS blogs allerede i dag har noget at byde på, så er det i kommentarerne, det debat og måske endda magasinstof som aviserne vil hævde som egenart - det er de flade nyheder fra Reuters vi mangler; og det kun på grund af anti-link politiet.
Føhns’ kommentar: Den der med magasinerne ville være skøn, men efter at regeringen har fjernet portostøtten fra magasinpressen, så har aviserne fået en unfair konkurrencefordel foræret til deres tillæg og søndagsmagasiner. Og ja, kvaliteten af mange danske blogs er måske nok lav, men worldwide tegner der sig et omrids af gode og hæderlige - ja faktisk suveræne blogs. Og nyhederne får vi jo fra public service.
Avistid eller min tid?
21. september 2005 05.16, af Joachim Oschlag, ozlak.dk
Jeg har smidt en kommetar hér: http://ozlak.dk/?p=22
Føhns’ kommentar: Joachim undrer sig som jeg og flere andre over, at man laver et website med en film, der tager så lang tid at loade, at man føler sig hensat til midthalvfemsernes modems. Hvad kunne den tid være brugt til? At læse avis? Er det for at bevise, at nettet er tidsspilde? Citat Joachim: “I de to minutter var der tikket fire artikler og et podcast ind via RSS, fra online-medier som jeg abonnerer på, og som jeg er fri til at deltage i debatten i - med det samme.”
Holdninger og kommentarer til og meninger om Danske Dagblades nye kampagne for aviserne (avistid.dk) efterlyses. Smid en kommentar i kommentarboxen, hvis du ellers kan komme til for ham “Texas gay strip poker” robotfjolset, der spammer mig pt.
Jeg har gang i en klumme til Information og har brug for input.
Hvorfor har aviserne problemer? Har det noget med deres netstrategi at gøre? Ville det hjælpe dem at bruge blogs? Læser du aviser? Og hvorfor/hvorfor ikke? Hvad synes du om kampagnen avistid.dk? Hvad skal vi egentlig med aviser i 2005 eller 2010?
Jeg var blandt de 800.000 tv-seere (eller var det flere?), der (s)led sig gennem årets MGP sammen med mine børn. Efterfølgende er jeg naturligvis blevet stillet overfor et ultimatum; jeg VIL have MGP-cd’en NU!
Jeg er ikke mere kulturradikal end, at jeg synes, det er ok. MGP er noget kunstnerisk slam. Et superkommercielt koncept langt fra Mogens Vemmers fantastiske børne-tv ideal. Det burde ikke finde sted for licenspenge. Men jeg kan godt forstå, at ungerne elsker det. Og set i den optik, kan jeg også godt forstå, at DR laver det.
Men når man så går ned og køber den DR-producerede cd for 150,- kr. (normalprisen for en cd) og efterfølgende opdager, at ingen af de ti numre er over tre minutter lange. Faktisk er ingen over to minutter og 50 sekunder, hvilket giver en samlet spilletid på 25 minutter, så føler jeg mig tørret i en vis legemsdel.
Gennemsnitsspilletiden for en vinyl-lp var 40 minutter. Den kostede 60-70 kr. For en cd er den oppe på cirka 72 minutter = mere end DOBBELT så lang som MGP-cd’en. Det er ganske enkelt noget svineri, at malke licensbetalende forældre for 150 kr. med et produkt, man anstændigvis kun kan tillade sig at tage det halve for = en maxi single med fire numre og en spilletid på 20-30 minutter. Man kan ikke retfærdiggøre det med den kunstneriske kvalitet, selvom ungerne synger knapt så falsk på cd’en, men det virker bare ikke nær så overbevisende uden breakdance. Jeg kunne til nød forstå, hvis der var ekstra materiale på. Video etc. så vi kunne se dansetrinene. Men det kommer vel på en endnu dyrere DVD senere hen. Malkes skal vi jo, samtidig med at man med den anden hånd skærer den klassiske musik bort bort bort.
Jeg har (som tidligere DR-medarbejder) altid betalt min licens med glæde, men men men……
Yahoo has taken its first steps to compete with mainstream media outlets with the hire of Weblog journalist Kevin Sites, who will be specializing in coverage of war and political conflicts for the Internet firm. Read Publish.com.
HJÆLP! Hvad skal jeg bruge for at lave en asf fil om til en mov fil?
25 mia. kr. Wow! Men verden kunne have set anderledes ud, hvis Janus Friis havde fejret jul med sin mor for tre år siden.
I januar forrige år var jeg til en middag på en restaurant i Indre By. Min sidemand underholdt mig med at fortælle om alle sine sære bijobs. Blandt andet arbejdede han for en ven, som er privatdetektiv. Det handlede i al sin enkelhed om at skygge folk.
Derfor havde min bordherre tilbragt sin juleferie på en café på Frederiksberg, hvor han holdt øje med, om en bestemt mand gik ind i opgangen, hvor hans mor bor. Manden var Janus Friis, og kunden hos privatdetektiven var en ikke nærmere defineret gren af pladebranchen, der ville have fat i Janus Friis pga. Kazaa.
Opgaven var forgæves. Janus fejrede åbenbart ikke jul hjemme hos mor det år…
Jeg prøvede i øvrigt at overbevise min bordherre om, at hans opgave var lig med samfundsskadelig virksomhed, men han mente, at Friis jo måtte være en slags kriminel, når en privatdetektiv var sat til at opspore ham.
Nu kan vi i stedet endnu engang fundere over internettets forunderlige verden, når verdens største loppemarked pludselig ejer fremtidens telefonselskab, mens den etablerede telebranche stadig sidder på hænderne. Endnu en fødekæde, hvor kæden røg af uden at ejermanden opdagede det. Fascinerende.
