Det er jo klart, at den kreative klasses foretrukne feriested må have sit eget mikrobryggeri. Lige der hvor Tisvilde er blevet til Holløselund næsten på grænsen til Vejby Strand ligger Ølfabrikken. Og de laver fremragende øl!
Pt. kan man købe en anpart, så de kan udvide produktionen. Deres pale ale og deres hvedeøl kan anbefales. Hvis man har lidt hår på brystet, bør man også prøve deres I.P.A. En meget lækker og humlet sag!
Jeg må afbryde min ferielukning for at komme med en undskyldning. I Politiken i går var klummebestyreren af Københavneriet, Henrik Vesterberg, vist lidt knotten over, at jeg havde kaldt ham en menneskelig spærreballon i mit første afsnit om den kreative klasse i Tisvildeleje.
Det er jeg selvfølgelig meget ked af, og jeg undskylder meget det grove ordvalg, der udelukkende skyldes, at det IKKE var en solskoldet Vesterberg i kropsnært joggingtøj, jeg mødte på Hovedgaden i Tisvildeleje sidste sommer, men en af artisterne fra Cirkus Arli, der var på sit årlige besøg.
Fejlen dæmrede for mig, da jeg i går aftes som traditionen foreskriver for den kreative klasse i Tisvildeleje var nede på Idrætspladsen og se Cirkus Arli. Og her optrådte den ægte menneskelige spærreballon og hans kæreste. Se fotodokumentation.
Hvad værre er; så tror jeg, at den gode Vesterberg også tror, at jeg hentydede til hans glimrende, velresearchede og velskrevne artikel fra Tisvildeleje for nogle somre siden, da jeg brokkede mig over nonsensjournalistik her på fohns.dk i sidste uge. Men jeg var udelukkende træt af Berlingske Tidendes dårligt researchede artikel om, hvordan den såkaldt kreative klasse i Tisvildeleje går rundt og leger fup-bohemer, og artiklens små husråd til klassens normer som fx ikke at flashe penge og smart tøj…
Men går folk ikke i campinghabit og ferieskæg og ligner lort i alle sommerhusområder? Det har man i hvert fald gjort heroppe, så længe jeg kan huske. Og det er små 30 år. Gamle senede, rynkede og solbrankede gråhjelme i stribede badekåber på havelåger med pedaler ned gennem hovedgaden til en morgendukkert og så ind til bageren bagefter.
Jeg tror måske, at der altid har været en større åbenhed for kunstnere og særlinge på de her kanter. Det ufatteligt smukke lys har i hvert fald tiltrukket kunstnerkolonier i de sidste 150 års tid. Kald det kreativ klasse, kald det bohemer. Det er i hvert fald sjovere end Hornbæk eller Marienlyst. Og man kan jo bare gemme sig bag hækken og bruge en anden strand, hvis man vil være i fred ligesom mig.
Hvis man vil læse lidt mere velresearchede artikler om fænomenet “den kreative klasse”, kan jeg anbefale pressegruppen Lux’s serie i Information, der startede i forrige uge.
Men for lige at runde Politiken af; nu er den gode Vesterberg også ude efter min præcision angående fakta, men jeg må dog også korrigere ham. Jeg har aldrig boet på Vesterbro; jeg har dog engang i sidste halvdel af 1980erne haft et kontor i et tidligere bordel i en baggård på Vesterbrogade. Der var gasovn og stinkekoldt. Når jeg om vinteren mødte om morgenen, måtte jeg stille min IBM skrivemaskine med kuglehoved oven på gasovnen, så olien i valsen kunne tø op, før jeg kunne bruge den. Lokalet blev siden hen overtaget af technoorkesteret The Overlords, der lavede studiet The Grooveyard i de beskedne faciliteter og indspillede flere albums deroppe.
Kære læser, hvis du stadig hænger på i dette navlepilleri, vil jeg anbefale at slukke computeren og gå ud i sommervejret. Eventuelt tage toget til Tisvildeleje for at tage en dukkert og en is.
Du kunne også tage til Helsingør, porten til Asien, og se vort tørstige nordiske broderfolk (landfaste med Asien) blive taget i røven af de lokale handlende, når de køber bolsjesprut og kirsebærvin og transporterer bjerge af dårligt monopoløl hjem på deres medbragte trækvogne. Det er homo sapiens i en af sine mest ynkelige versioner, der udfolder sig på gågaderne i en ellers smuk og hyggelig by, som det lige nu er en pest at besøge. Hold dig væk!
Herefter er ferielukningen af fohns.dk genoptaget, medmindre jeg kan nasse lidt båndbredde af min nabo…
Jeg har lige checket det appendix med titlen “Europa I Den Kreative Tidsalder”, som findes i den danske udgave af Richard Floridas bog “Den Kreative Klasse”. Der er ikke ét ord om Tisvildeleje. Jeg VIDSTE bare, at Berlingeren er fuld af løgn….., i morgen tager jeg selv derop, så får vi at se!
Jeg er bare så FUCKING trendy!!!!!!!
YES! Jeg har et sommerhus i Tisvilde. Og sidste sommer blæste Politiken ved den menneskelige spærreballon Henrik Vesterberg det op til det mest hippe af det hippe. Denne sommer følger Berlingske så efter. I dag var der en artikel om årets togrevy samt en totalt latterlig artikel om, hvor man går hen, og hvordan man opfører sig sammen med “den kreative klasse” i Tisvilde. Totalt ind med fire-toget journalistik. Latterligt og fordomsfuldt og totalt misforstået begrebsforstyrrende brug af Richard Floridas begreber. Hvorfor betaler jeg for at få den slags latterligt nonsens leveret ind ad min brevsprække hver dag? Ja ja ja det er min egen fejl. Påtrængende telefonsælger og medlidenhed med mine kollegaer, der også skal leve…, men hvorfor skal jeg præsenteres for den slags tomgangslort? Her er citatet. Hvis man vil læse det hele skal man betale mere og mere og mere, men tro mig, det er det ikke værd! Tag sydpå i stedet for og lad (os) den såkaldte kreative klasse være i fred i Tisvildeleje! (Jeg tror at begrebet er et bandord på linie med kulturradikal i Berlingske og bare (sidste sommer) totalt in i Politiken). Hvis nogen vil købe min bøllehat, som jeg har båret i Tisvilde og Tisvildeleje i snart ti somre——så kom med et bud…..og få et afslag. Det er min hat! Og min strand er den fedeste! Fuck jer!!!!!!!
Citat fra Berlingske onsdag:
De kreative slår sig løs i en togvogn
Af Thomas Søie Hansen
Den nye kreative klasse udlever drømmen om det perfekte sommerliv i Tisvildeleje. Sidste år fik klanen oven i økologien, mærkevarerne og de fine vine sin egen revy, »Kanonhalløj«. I mandags startede revyholdet prøverne på »Kanonhalløj2« i et virvar af kaos, hippiefilosofi og vennetjenester. Berlingske Tidende følger tilblivelsen af revyen frem til premieren på fredag, og holdets konklusion er klar: Hvis ikke publikum griner, er revyholdet til grin.
Men hvorfor forfølger spøgelset fra 80′erne Henrik Hannibal altid én? Manden der var guitarist i fup-punk-bandet IJ-X og dj på Voice, det er derfor, at han kan holde sig så længe: Radioblære!
Anyway..når jeg finder min dagbog fra vinteren 1986 frem, tjah…så bare vent. Bare ikke lige nu. Den Kreative Klasse kalder på mig i sommerlandet…
Den er blevet dømt til at være verdens dårligste film. “Plan 9 From Outer Space” instrueret af Ed Wood Jr. i 1959. Og nu kan den downloades fra archive.org. Men ikke alle er enige i, at Ed Wood Jr. var totalt talentløs. Forfatteren og journalisten Rudolph Grey mener, at Wood var et geni.
Han skrev bogen “Nightmare of Ecstasy” om Woods liv. Den dannede grundlag for Tim Burtons ret morsomme film “Ed Wood”.
Det er alt sammen over ti år siden, og dengang interviewede jeg Rudolph Grey til Levende Billeder. Læs artiklen.
Og lang tid før det: Måske var det i 1987, viste Kim Foss en række Ed Wood-film (fx. Plan 9) inde i Barbue i Huset i Rådhusstræde, hvor jeg var booker. På det tidspunkt mente forfatteren, skribenten og anmelderen Klaus Lynggård, at vores lille undergrundsbiograf med videokanon, blafrende lærred og elendige stive stole var byens bedste biograf. Vi viste også Russ Meyer og Lydia Lunch. Men det var dengang… 
(Link via netsummary.dk)
På besøg hos den lille jazzredaktion ovenpå Studenterhuset onsdag aften.
Og bagefter til fremragende bossa nova koncert på Jazz House.
OK, jeg ved godt, at det var i søndags. Men det var bare så sær en oplevelse, at se Brian Wilson sidde der og læse sine egne tekster fra en skærm! Godt nok er det over 40 år siden, at han skrev dem, men så voldsomt komplicerede er de heller ikke. For det meste ramte han dem og den rigtige tone, men andre gange virkede det som om, at han intetanende var blevet offer for et surpriseparty, hvor 40.000 publikummer og et fantastisk velspillende og velsyngende orkester på størrelse med et fodboldhold lige ville hylde hans ungdoms genialitet. Men man må sige at sangene sad lige i skabet.
Her er lidt fotos:
Så lykkedes det igen at spille på vores angst. Den undergrundsstation, hvor jeg for mindre en to uger siden hver dag tog toget om morgenen og kom hjem igen om aftenen med mine børn, er blandt de bomberamte. Det er irrationelt at tænke på det, men angsten og ikke bomberne er terroristernes primære våben.
Læs BBC
