Ikke at jeg vil forsvare nogen, men jeg har det meget svært med at holdninger eller personer dæmoniseres uanset om det foregår på højre- eller venstrefløjen.

Og det er det du gør. Beklager. Besættelsestiden var ikke sort/hvid. Det var jo så nemt hvis den var. Gode danske frihedskæmpere og onde hiposvin. Og der skal nogen til at greve det frem. Så hvis mange nok skriver om tiden kan vi måske med tiden må frem til et mere nuanceret syn.

Var i Århus i 80′erne til foredrag på ÅU om Møller-koncernens aktiviteter under krigen. Og da fik foredragsholderne -husker ikke hvem - i den grad “ørerne i maskinen”. “Venstreorienteret propaganda”, men idag er det almindelig kendt at dansk industri havde store økonomiske interesser i nazi-tyskland.

Mange forskellige brikker til puslespillet!

Kan selv anbefale Claus Bundgård Christensen - “Under Hagekors og Dannebrog.”

Og der er meget smuds som venter - afviste jødiske flygtninge ved grænsen, politiets deltagelse i jagten på kommunister m.m..

Men der skal altså skelnes mellem holocaustbenægter og holocaustskaptiker og journalister og mennesker generelt bør være skeptiske og stille spørgsmål til alt. Intet er i den sammenhæng tabu.

Og hvis historikere “blot” vil udlægge teksten i form af “de gode” og “de onde”, så bliver den fattig og overfladisk. Og det er da interessant at komme tættere på mennesket Anna Lorentzen end blot at konstatere at hun var torturbøddel. Hvordan og hvorfor kom hun ind i det og hvordan taklede hun hendes handlinger efterfølgende. Bodshandlinger gennem humanitært arbejde?

Men Henrik Føhns er da vist kun interesseret i, forståeligt nok, at hade kvinden og ensidigt stemple hende som ond. Men altså, det skal ikke bremse historieskrivning at H. Føhns føler sig trådt over tæerne. Det er der lidt for meget tudefjæs over.

Altså tænk, hvad du skal trækkes med, men på den anden side - underholdende læsning.