Hva’ mener Politiken om e-aviser?
Hva’ mener Politiken om e-aviser?: “
Fjerde taler var Poul Melbye, Director, Research & Strategy Politiken (DK)
Som analysechef er Poul hele tiden optaget af hvordan aviserne kan udvikle sig og tilpasse sig såvel nye markedsvilkår som udnytte de muligheder nye teknologier giver. Poul har igennem sine mange år på Politiken beskæftiget sig intenst med udviklingen af politiken.dk og i dag i stigende grad optaget af mulighederne for aviserne i nye mobile medier
Poul Melbye blev overbevist om e-papirets styrke og værdi, da en medarbejder fra Plastic Logic med vilje hældte en kop kaffe ud over e-papiret, uden at det tog skade af det.
Så det kommer, mener han. 5 - 10 år, men ingen har indholdet endnu. Og ingen publicist vil gå ind i det her uden at kunne se pengene for enden af regnbuen: en forretningsmodel.
Poul har nogle krav:
Det skal være always-on - trådløst bredbånd, så man altid kan læse den uden at skulle hjem og koble den op med et kabel til sin computer som med en iPod i dag.
Den skal have GPS. Stor skærm med høj opløsning. Den skal kunne håndtere forskellige medietyper: telefon, radio, mp3 afspiller, kamera. Og den skal være bærbar.
Og batterierne skal kunne køre i MEGET LANG tid.’
Den skal kunne læse RFID tags (radio frekvens identitets skilte = fremtidens stregkode, der kan bygges ind i stort set alt og er i stand til at sende information til en elektronisk læser).
Nyhederne skal defineres som: Hvem er jeg, hvor er jeg, hvad tid på døgnet jeg læser, hvad jeg laver? Hvis man nu åbner sin dims i supermarkedet, så er man nok ikke på jagt efter børskurser, men madopskrifter eller noget lignende. Det skal den vide.
Nyheder er noget, man ikke ved, men det skal også være noget,’ som passer ind i den aktuelle situation, man befinder sig i. Derfor kan gamle nyheder eller anden ældre information være nyttig. Derfor er arkiv og søgefunktion ekstremt vigtig. Så man kan søge sine svar på stedet. Også information i supermarkedet, hvor man via RFID kan få information om givne varer på hylderne.
Når man læser nyheder, kan man få baggrundsmateriale via links. Men også andre nyhedskilder end’ ens faste aviser. Nyhederne skal være organiseret i et hierarki, hvor det er nemt at finde på søgeord - nøgleord.
Og Poul vil kunne sende kommentarer og synspunkter tilbage. E-avisen skal være interaktiv.
Han vil kunne få gratis eller mikrobetalingsnyheder fra forskellige medier, men han tror alligevel på, at man vil et brand - et foretrukkent medie, som sorterer for én. Nogle man kan stole på. Derfor kommer der en gatekeeper funktion, ligesom når man køber en tv-pakke hos TDC til ens hybridnetforbindelse.
Gatekeeperen har kundekontakten. Opkræver betaling. Aviserne skal finde ud af, hvordan man finder en gatekeeperfunktion. Aviserne tabte slaget om indhold på nettet og på mobiltelefoner. Nu skal slaget vindes på e-aviser, mener Poul Melbye.
Men bliver modstanderen/samarbejdspartneren fremtidens Microsoft? Han ved det ikke….
Og vil læserne have det? SMS var en uventet succes, wap var et flop, mms ikke en stor succes, gps var først en fiasko, nu er det en stor succes.
Og vi skal have en lav pris på apparaterne, vi skal have nye produkter på åbne platforme (ét firma skal ikke eje al teknologien) og det skal være ægte nye tilbud, der ikke bare er sjov teknologi.
TAGS:‘aviser, e avis, e ink, innovation, Knock Knock, medier”
(Via blog.information.dk.)