E-blæk
E-blæk: “
Anden taler var Frank Daems, Senior Research Manager, Philips (BE).
Tema: Dynamiske aviser!
Med Philips i ryggen markerer Frank Deams sig som en af verdens førende eksperter på feltet omkring kommunikerende og mobile objekter. Et af hans seneste indsatsområder er Philips stort opslåede projekt omkring en af verdens første elektroniske aviser, the Trial Project. Her har Daems og Philips stillet elektronisk papir til rådighed for den belgiske avis, De Tijd, som i en periode har ladet 200 mennesker hente dagens avis ned på deres elektroniske avis. Hør ham fortælle om tankerne, teknologien og fremtidsudsigterne i projektet.’
Frank vil tale om e-blæk. Altså muligheden for at gøre papiravisen elektronisk, så man kan tage den med sig og samtidig være koblet op på internettet.
Hvorfor er det interessant? Frank Deams lister op:
Altid online i realtime. Det bliver interaktivt. Man kan selv bestemme over indholdet og kommunikerer tilbage til avisen. Også i toget. Man har adgang til avisens arkiv. Også i toget. Man kan læse udendørs i solskin etc. Noget som ikke kan lade sig gøre med en computer i dag.
Prototype skærmen er sort/hvid, men der kommer farveskærm i 2007. Den kan ikke afspille video - endnu, men det kommer.
“Ja ja Frank, det ser godt ud, men det er ikke papir. Siger folk til mig. Men både papir og laptop har ikke de fordele som e-papir har. Det kan læses, og det er mobilt.”
Han forventer, at når man har en papirlignende skærm, så vil læserne købe den. Og den vil kun koste få euro.
Avis og magasinbranchen i dag lider under stigende papirpriser. Man må reducere sine omkostninger for at overleve i fremtiden. Men man har også internet og mobiltelefoner, men Frank tvivler på at det kan erstatte avisen. Man skal være innovativ = flytte sit indhold over på en ny platform; e-avisen.
Phillips begyndte med at skabe en teknologisk platform, hvorefter de spredte deres knowhow og fandt en række samarbejdspartnere. Den vigtigste blev den belgiske avis, De Tijd, som i en periode har ladet 200 mennesker hente dagens avis ned på deres elektroniske avis. Den er det belgiske svar på Financial Time. Med andre ord, en test på et nichemarked.
Med 200 apparater spredt på markedet i et pilotprojekt gjaldt det om at få reaktioner.
Phillips vil ikke sende det på markedet som forbrugerprodukt endnu - “Hvorfor”, spørger Frank, “Fordi der ikke er noget indhold endnu”, svarer han selv.
De fik gode reaktioner på pilottesten - en WAW effekt. Et par hundrede mennesker var interesserede i at købe dimsen og servicen. Phillips lærte, at man skal arbejde sammen med både publicisterne og med læserne.
Og man skal finde nye modeller for annoncering.”
TAGS:‘e ink, elektronisk blæk, Knock Knock, medier”
(Via blog.information.dk.)