In 1986 Frank Zappa appeared on Crossfire to discuss rock lyrics and censorship.
http://www.ifilm.com/ifilmdetail/2658805
A year later, Zappa appeared on Crossfire again:
http://www.ifilm.com/ifilmdetail/2664570
(via bohn.dk)
Ahhhh, godt at vide at der findes andre end Erhard Jacobsen kloner i den danske blogverden:
http://www.modspil.dk/politik/paradoksal_begejstring_.html
David Byrne has seen religious madness. This is disturbing stuff. (Hvis du er dansk borgerlig blogger, kan du bare skrive, at jeg linker til Bushbashing og venstreorienteret propaganda og brænde dine Talking Heads plader, mens du lytter til Richard Ragnvald 
)
“Saw a screening of a documentary called Jesus Camp. It focuses on a woman preacher (Becky Fischer) who indoctrinates children in a summer camp in North Dakota. Right wing political agendas and slogans are mixed with born again rituals that end with most of the kids in tears.”
(Via David Byrne Journal.)
Interesting piece on coverart by David Byrne (ex-Talking Heads) in Nonesuch Journal:
journal.nonesuch.com: Packaging and Music: “Packaging and Music
By David Byrne
David Byrne recently posted this article in his own journal and is generously allowing Nonesuch to publish it as well.
There are those who mourn the vanishing of the nice big cardboard packages that vinyl came in. The format allowed fairly large images, credits, and photos. The usual assumption is that much of this imagery, like music videos, is a reflection of, and extension of, the music creator’s sensibility. As if the packaging and the videos were usually under the direct control of the author. This is absurd. Though pop artists attempted to wrestle control of the way they were presented from the distributors beginning in the 60s, most LPs design, and musi”
READ MORE:
(Via journal.nonesuch.com.)
Bent Blüdnikow interviewer i dag Kim Møller fra Uriasposten i Berlingske Tidende. Desværre får Møller ikke den samme kritiske behandling, som den ellers nådesløse Blüdnikow har for vane. Det bliver et af de venneinterviews, som Møller ellers kritiserer DR for altid at lave.
Fx. savner jeg Kim Møllers begrundelse for at lade grove udsagn om offentlige personer, som han er uenig med, forblive i hans kommentarbokse.
Eksempel: Kim Møller skriver om den danske men i USA bosiddende forsker Jytte Klausen, som han bestemt ikke deler holdninger med. Det er fair nok. Men i kommentarboksen under historien har et afsporet individ skrevet følgende:
Den dhimmi-sæk skulle kraftedme røvpules med en lufthammer. Føj for helvede, en landsforræder
Comment by Henri Gath — Fredag 17. Februar 2006 @ 22:46
Et udsagn, der aldrig ville finde vej til et medie med en ansvarlig redaktør. Hvad er Kim Møllers holdning til det? Hvorfor tillader han den slags udsagn? Er han enig i dem?
Og hvorfor spørger Blüdnikow ikke om det? Jeg tør næsten ikke skrive det, men det er jo i den slags tilfælde, at man med rette kan diskutere TONEN i debatten…
Web-kriger ser rødt - Kultur - Nyheder - Berlingske Tidende
The most popular conference on innovation makes the trip from New York to Europe = Copenhagen on the 1st of September: LINK
EuroGel 2006 will be a Europe-wide conversation about good experience, featuring speakers from across the continent.
Watch the videos from the New York conference earlier this year. It looks very promising.
Berlingske Tidende er begyndt på en serie om politiske bloggere i Danmark. Ikke overraskende konkluderer artiklens forfatter, den borgerlige historiker Bent Blüdnikow, at de mest populære politiske blogs i Danmark er borgerlige. Han bygger på tal fra chart.dk.
Desværre er det ikke lykkedes for den ellers altid næsten nidkært omhyggelige Blüdnikow at finde andre eksempler end den til hudløshed kendte Rathergate til at underbygge sin påstand om, at blogs er veletablerede magtfaktorer i medielandskabet. Hvilke andre eksempler på blogs med større gennemslagskraft end de gammeldags massemedier har vi set? Hvis vi skal bruge mere end én hånds fingre til at tælle dem, så er vi vist heldige. Eller hva’? Debatten om hizb-ut-tahrir, som Blüdnikow fremhæver som unik for en række borgerlige blogs, har jo også kørt i danske massemedier.
Hvis vi derimod kigger på blogosfæren som et socialt medie, der ikke fungerer på de gamle mediers succeskriterier, så er vi måske tættere på sagens kerne? Men det synes ikke i første omgang at være Blüdnikows ærinde.
Blüdnikow henviser til, at amerikanske bloggere har opnået magt i medielandskabet gennem at udøve mediekritik. For at piske den danske stemning op og få gang i sin serie, lader han Kim Møller fra Uriasposten udtale: “Jeg er da godt arrig over ensretningen i danske medier og ikke mindst Danmarks Radio. Ofte inviteres vennerne med de politisk korrekte holdninger ind i Danmarks Radio…”
Uriasposten hæver sig sjældent over at være en bleg afglans af Erhard Jacobsens rablende retorik fra 1970erne, så jeg glæder mig til at den altid meget kildekritiske Blüdnikow går til Møller i den kommende serie. Mediekritik kan man vel næppe kalde Møllers udfald. Snarere paranoidt brokkeri i en tid, hvor de to største aviser er borgerlige ligesom regeringen. Hvem er det lige, der har den publicistiske førertrøje på for tiden? Det er vist ikke de såkaldt venstreorienterede. Fx. har vi lige set Danmarks største (borgerlige) avis kaste landet ud i den værste udenrigspolitiske krise nogensinde. Det var alt andet end politisk korrekt. Så hvorfor al den paranoia om venstrefløjens magt og politisk korrekthed? Som min gamle far sagde: “Du skal ikke frygte de døde. Det er de levende, du skal være på vagt overfor.”
Og pt. er der vist mere liv i borgerlige medier og regeringer end de venstreorienterede ditto.
Ps. Den ellers altid velformulerede og indsigtsfulde Trine-Maria Kristensen citeres i ovennævnte artikel for “at der er flere maskinstormere på venstrefløjen, der har svært ved at vænne sig til de nye teknologiske tider”….. Så er det, at jeg må spørge: Hvordan er det, at antiglobaliseringsbevægelser som fx. Attac har organiseret sig og fungerer? Med udbredt brug af internet og mobiltelefoner. Ikke særligt maskinstormerisk, men dog med et vist flair for at bevæge sig ud i virkeligheden, som de fleste bloggere ikke ejer. Slet ikke de borgerlige skrivebordsprædikanter.
Pps. Et nuanceret syn på Rathergate kan læses hos Columbia Journalism Review.
Det vrimler frem med nye medier for tiden.
Super interessant artikel i The New Yorker om blogging:
Den handler blandt andet om The Tatler, The Post Boy, The Medley, and The British Apollo. Og nej, det er ikke blogs men 300 år gamle pamfletter, der i deres udtryk og deres forfatteres virke var datidens blogs.
Artiklens forfatter NICHOLAS LEMANN (Lemann er the dean of the Graduate School of Journalism at Columbia University) hævder endda, at deres indflydelse var langt større end nogen nulevende bloggers.
Han hakker ret kraftigt på blogosfæren, men med underbyggende argumenter. Og så mener han interessant nok, at de sande borgerjournalister ikke er de mange politiske bloggere, men folk der tog sagen i egen hånd under fx. Katarina katastrofen i New Orleans, hvor de traditionelle medier ikke længere virkede eller ikke havde adgang til området.
Og det kan han jo have ret i. Her er klassisk journalistik på pletten. Ikke bare tankespind bag skrivebordet på bekostning af de etablerede medier.
So far so good - så giver Lemann eksempler fra borgermedier. Og de eksempler er værre end den værste lokalsprøjte. Måske har han fundet de værste. Svært at sige, men eksemplerne er i sandhed jammerlige.
Konklusionen er:
Journalism is not in a period of maximal self-confidence right now, and the Internet’s cheerleaders are practically laboratory specimens of maximal self-confidence. They have got the rhetorical upper hand; traditional journalists answering their challenges often sound either clueless or cowed and apologetic. As of now, though, there is not much relation between claims for the possibilities inherent in journalist-free journalism and what the people engaged in that pursuit are actually producing. As journalism moves to the Internet, the main project ought to be moving reporters there, not stripping them away.
Læs selv hele artiklen. Den er god.
The New Yorker: Fact:
“AMATEUR HOUR
Journalism without journalists.
by NICHOLAS LEMANN
Issue of 2006-08-07
Posted 2006-07-31
On the Internet, everybody is a millenarian Internet journalism, according to those wh produce manifestos on its behalf, represents world-historical development—not so muc because of the expressive power of the ne medium as because of its accessibility t producers and consumers. That permits it t break the long-standing choke hold on publi information and discussion that the traditiona media—usually known, when this argument i made, as ‘gatekeepers’ or ‘the priesthood’—have supposedly been able to maintain up t now. ‘Millions of Americans who were once i awe of the punditocracy now realize tha anyone can do this stuff—and that man unknowns can do it better than the lords of th profession,’ Glenn Reynolds, a University o Tennessee law professor who operates one o the leading blogs, Instapundit, writes, typically, in his new bo”
(Via The New Yorker.)
