Den femte statsmagt
I dag er jeg citeret i en artikel i Information om bloggere som den femte statsmagt.
Jeg tager hatten af for de bloggere, der på seriøs vis kigger den etablerede presse efter i sømmene. Fx. eksemplet med Reuters’ Photoshop-manipulerede foto i denne uge. Men de danske bloggere, der bare “leger” den femte statsmagt i en bleg afglans af Erhard Jacobsens korstog mod formodede venstreorienterede DR-medarbejdere i 70′erne, har jeg ikke meget til overs for.
Min modpart i artiklen er Peter Kurrild-Klitgaard fra Punditokraterne.dk - en fællesblog som jeg dagligt læser med interesse og respekt for deltagernes indsigt og viden i økonomi og politisk filosofi. Desværre forfalder Peter Kurrild-Klitgaard i Informations artikel til den sædvanlige Erhard-retorik:
“Danske journalister har ifølge Peter Kurrild-Klitgaard, som også er kommentator ved Berlingske Tidende, en tendens til at hælde mod den politiske venstrefløj. Men eftersom enhver kan starte en blog, så mener han, at blogs er stedet, hvor der er frihed til, at hele det politiske spektrum kan komme til orde.
“Her har alle ikke gået på Journalisthøjskolen, haft de samme lærere og været udsat for den samme socialisering,” siger han.”
Så vidt jeg er orienteret så har hverken Politikens chefredaktører Tøger Seidenfaden og Stig Ørskov eller Informations chefredaktør Palle Weiss gået på journalisthøjskolen. OK, de to sidstnævnte har godt nok gået på RUC, så det er vel godt nok for en Erhard-retoriker, eller hva’? Det er for tynd en argumentation.
“Danske mediers dækning af USA er ofte meget navlebeskuende og fyldt med jantelov,” siger Peter Kurrild-Klitgaard også.
Men mediernes og journalisternes rolle er jo netop at være kritiske overfor den siddende magt. Derfor skal Bush have modvind. Og USA, fordi det er verdens eneste reelle stormagt. Hvilket kun understreger min pointe fra dagens artikel i Information, nemlig at alt for mange bloggere ikke er kritiske på den måde, som er børnepensum på Journalisthøjskolen og de to andre journalistiske uddannelser i Danmark - og i resten af den frie, demokratiske verden i øvrigt. Som professer på Handelshøjskolen lærer man vel også sine elever, at de skal forholde sig kritisk til deres omverden, når de senere indgår i ledelsen og driften af virksomheder? Eller skal de bare slå hælene sammen, læse Berlingske, stemme på Fogh og elske Kongehuset?
I øvrigt er USA formodentlig det land, der får mest positiv omtale i andre landes medier gennem den massive og oftest meget rosende behandling af de mange kulturprodukter, der bliver spyttet ud derovre. Og det er med rette. Amerikansk populærkultur er og har altid været den måske mest interessante i verden. Men den kan i øvrigt også være kritisk over den siddende magt. Netop derfor er den så god!
Og lige én til janteloven; for et stykke tid siden blev jeg affærdiget i Erhard-bloggen Uriaspostens kommentarbox med en bemærkning om, at jeg jo også skriver på Information. Underforstået, så er jeg jo bare en venstreorienteret journalist. Og ja, jeg har gået på DJH. Og jeg har arbejdet på DR P1. Men jeg har også arbejdet på Børsens Nyhedsmagasin og i Berlingske Officin. Var jeg bare spion? Eller er jeg skizofren?
Helt ærligt. Kom ned på jorden. Verden er ikke s/h. Den er kulørt og svær at overskue. Især hvis man er ideologisk farveblind.
Dagbladet Information: “Lørdag d. 12. august 2006,
AF: Maria Skov, 12. august 2006
Vagthundens vogter
Dan Rather fra CBS-programmet -60 minutes- fik ørerne i maskinen, da bloggere kastede sig over et tv-indslag, han havde produceret om George W. Bushs tid som værnepligtig
Foto: Damain Dovarganes/AP
[BLOGGERE]
Medierne bryster sig af betegnelser som samfundets vagthund og den fjerde statsmagt. Men bloggere har for længst taget udfordringen op, og i sidste uge afslørede de billedmanipulation hos nyhedsbureauet Reuters
Blogkulturen er eksploderet. Der findes ikke mindre end 12 millioner bloggere alene i USA. 34 procent af dem mener selv, at blogging kan betegnes som en form for journalistik. Det betyder, at der lige nu findes fire millioner nye journalistspirer i USA. På verdensplan anslås antallet af blogs til at være ove”
Læs videre hos Information
(Via Information.dk.)
August 12th, 2006 at 11:05 am
Sjovt - for jeg talte med en journalist fra et andet større dagblad i sidste weekend, som også var tændt på de politiske blogs - og han ville høre mig, om ikke de mange højreorienterede blogs i dk skyldes, at socialismen er død i Danmark?
Jeg sagde selvfølgelig, at jeg ikke aner, hvorfor der tilsyneladende er flere højreorienterede blogs end venstreorienterede, men at jeg tror det primært skyldes, at fænomenet weblogs ikke er særlig kendt i Danmark endnu - altså der er stadig virkelig mange mennesker, der ikke aner, hvad en weblog er - og så er det jo klart, at de ikke blogger om deres politiske synspunkter…
Derudover sagde jeg, at når man ser på, hvordan partierne brugte nettet under sidste folketingsvalgkamp, så var for eksempel Venstre mere kreative på nettet end for eksempel Enhedslisten og SF - og det kan måske også have en betydning for udbredelsen af politiske blogs, om partierne generelt bruger nettet aktivt?
August 12th, 2006 at 11:17 am
Der skrives af Funza,
“men mediernes og journalisternes rolle er jo netop at være kritiske overfor den siddende magt. have modvind. Og Derfor skal Bush have modvind. Og USA, fordi det er verdens eneste reelle stormagt.
Sikken en omgang vrøvl og netop s/h snak - journalisters rolle understreges at være kritiske
netop overfor siddende magter og derfor skal Bush have modvind - totalt venstreorienteret snak.
Funza - moral er godt, er dobbeltmoral dobbelt så godt?
August 12th, 2006 at 12:17 pm
Sjov definition af “venstreorienteret” du der disker op med. Men det beviser jo bare min pointe om Erhard-retorikken.
August 13th, 2006 at 7:44 am
Det er dejligt nemt at være Funza - man behøver ikke at have fornuftige argumenter til at
understytte sine synspunkter, man kan blot kalde andre menneskers synspunkter (især når de
strider mod ens egne) for “sjove” og så understøtter det straks alle Funza’s andre synspunkter,
der i blandt den om “Erhard-retorikken” -
Funza - det må bestemt ikke være nemt altid at have ret og være forfulgt som du og dine
meningsfæller. Du er i den henseende i samme båd som Svend Auken - lad der altid være modstand
mod de som synes anderledes end jeg selv. Det er sært som de åh så tolerante, som er regel er
de mest intolerante og ligeledes de som oftest har de sort/hvide briller på.
Beklager - du får den ikke solgt i denne omgang - du er ikke skizofren, bare dobbeltmoralsk.
August 13th, 2006 at 9:06 pm
Jeg føler mig ikke forfulgt. Men du virker nu en smule plaget. Og hvorfor skal jeg sidde i samme båd som Svend Auken? Han er både socialdemokrat og religiøs. Jeg er ingen af delene. Jeg har svært ved at se dobbeltmoralen i at journalister passer deres job som kritiske iagttagere. Og jeg kan slet ikke se det venstreorienterede i den sammenhæng. Læs Poul Høi i Berlingske i dag. Bush-kritisk artikel. Er Berlingske så pludselig venstreorienteret og dobbeltmoralsk eller ….?
August 15th, 2006 at 9:39 am
‘Erhardretorik’ …. *sic*.
Den dag journalister ikke længere så ned på deres læsere som uvidende borgere var man nået langt.
Føhns mener i artiklen at man ikke var kritisk nok i ananalysen af Rathersagen - dvs. at man ikke så på afsenderesn politisk ståsted. Endvidere mener Føhns at blogs blot snakker efter hinanden. Sjovt nok gælder dette netop indenfor MSM - her i Danmark gengives Ritzau i alle aviser uden kritik. De ‘borgerlige’ medier som BT og JP har netaviser der stort set er plastret til med Ritzau.
Da Rather Biased CBS i foråret kom med et ‘kritisk’ indslag om Danmark ifm ‘Mohammedkrisen’ bleev indslaget ædt råt af selv Berlingske Tidende - Ja - Seitenfarten var jo også med i det - man kritiserede slet ikke indslaget ellers dets inhold og man så heller ikke på at det var det venstredrejede CBS der stod bag.
Lider Føhns måske ikke af brødnid ?
August 15th, 2006 at 9:44 am
“Læs Poul Høi i Berlingske i dag. Bush-kritisk artikel. Er Berlingske så pludselig venstreorienteret og dobbeltmoralsk eller ….? ”
Poul Høi er notorisk Bush ‘kritiker’ Hvor mange gange skrev han ikek om ‘bulen’ på ryggen af Bush under en duel under sidste præsidentvalgkamp ? Den var endda på forsiden af Berlingske. En historie drevet af venstreorienterede bloggere i USA. Derimod var han hel tavs under afsløringen af Dan Rather.
Åbenbart faldt han også i vandet omkring historien om den ‘kunstige kalkun’.
http://www.filtrat.dk/comments.php?id=1135_0_1_0_C
August 15th, 2006 at 11:09 am
Funza skriver:
”Men mediernes og journalisternes rolle er jo netop at være kritiske overfor den siddende magt. Derfor skal Bush have modvind. Og USA, fordi det er verdens eneste reelle stormagt.”
Problemet er at journalisters dyrkelse af lige netop den tese medfører en automatkritik af den til hver en tid siddende magthaver og så er der ikke langt til at den til hver en tid siddende magthaver gøres ond. Hvorfor skal Bush have modvind ? Ingen skal vel på forhånd have modvind før man har set hvad de gør og hørt hvad de siger ? Hvorfor skulle magthavere være så meget mere onde og skumle end folk, som ikke er ved magten ? Det er selvfølgelig noget vrøvl.
Gale terroristiske islamister, kommunister og andre antidemokrater som ikke er ved magten, slipper derfor underligt billigt netop på grund af denne besynderlige dyrkelse af at det netop er magthaveren man skal være kritisk overfor. Kritikken af den amerikanske præsident som i øvrigt altid får et hak opad når præsidenten er republikansk, fordi så er han nok støttet af fundamentalistiske kristne tangerer ofte det sygelige og vidner om en god portion proportionsforvrængelse. Ledere i mange muslimske lande burde selvfølgelig bombes med journalisternes kritik tusind gange mere end en demokratisk valgt præsident i et velfungerende demokratisk land.
Det er for mig en gåde hvorfor journalister så ofte har travlt med at finde småbitte ting, som kan fælde en magtfuld demokratisk valgt præsident i et velfungerende demokratisk land end overfor islamiske terrorister, diktatorer drevet af mere eller mindre religiøst vanvid i Mellemøsten og antidemokratiske kommunister.
August 15th, 2006 at 1:39 pm
Ok, modvind er måske ikke det rigtige udtryk. Men det er journalistens forbandede pligt at kigge magtfulde instanser efter i sømmene. At komme steder, hvor læseren ikke har adgang. Når en ny præsident tiltræder i verdens mest magtfulde nation, er det naturligvis pressens pligt, at se på hans generalieblad og hjælpe læseren til at forstå, hvad hvem og hvorfor han er. Det har intet at gøre med poltisk observans. Det er en del af jobbet. Det er ikke en journalists opgave at være ven med alle. Tværtimod.
Argumentationen om at lade Bush være i fred, når der er kugleskøre, selvmorderiske, fundamentalistiske muslimer på færde, svarer jo til at politiet skal holde op med at kontrollere spritbilister, hver gang der bliver begået et mord.
Angående Poul Høi, så skal jeg ikke gøre mig klog på hans politiske tilhørsforhold, men den borgerlige avis Berlingske Tidende lader denne Cavlingprismodtager fylde temmelig mange sider gang på gang, så mon ikke de står bag hans holdninger?
August 15th, 2006 at 3:01 pm
Føhns, dit referat af hvad jeg skriver er ikke imponerende. Hvor er det lige jeg skriver at Bush ikke skal kritiseres ? Jeg taler om journalisters mangel på proportionssans og ikke om at journalister skal holde nallerne fra demokratisk valgte præsidenter.
August 15th, 2006 at 9:29 pm
Funza, du skriver: “Men det er journalistens forbandede pligt
at kigge magtfulde instanser efter i sømmene”.
Det er 100% rigtigt, men man kan en gang imellem få det indtryk
at nogen journalister mener at “magtfulde instanser” begrænser sig til
regeringer, præsidenter og erhvervsledere. Derimod er det sjældent at
der sættes spørgsmålstegn ved dagsordnen hos f.eks NGOer, forskere,
fotografer (som i “Reutergate”) eller andre journalister.
Et eksempel på ovenstående som jeg umiddelbart kan komme i tanker om, er
præ-Lomborg miljødebatten, hvor nogen NGOer og forskere benyttede
skræmmescenarier og lign. til at presse samfundet i en retning, der stemte påfaldende
overens med deres egen politiske overbevisning. Et forhold
som gik hen over hovedet på mange journalister.
At lige netop miljødebatten så måske endte i den anden ekstrem, er
denne sag uvedkommende.