Go’ Daw Do!
S vil have flere film fra provinsen:
“S vil have flere film fra provinsen
14. maj 2006 10.29 Kultur
Forud for de kommende forhandlinger om et nyt filmforlig siger Socialdemokratiet, at flere danske film bør foregå uden for København.
Partiets kulturordfører, Mogens Jensen, siger:
- Ud fra en overordnet kulturpolitisk betragtning vil det være fornuftigt, at vi rent visuelt kan få så mange indtryk som muligt af vores land.
Socialdemokraterne mener det kan foregå som på Fyn, hvor flere fynske kommuner har penge i en regional fysk filmfond.”
(Via dr.dk.)
Og jeg som troede, at det handler om den gode historie…, og så handler det om at vise danske landskaber frem. Jamen, det gjorde de jo også så skønt og godt i 50′erne med Far Til Fire. Jeg kan da fx huske Lille Per på Bornholm. Rådden historie men flotte klipper. No wonder sosserne scorer lavt i meningsmålingerne. De kunne jo starte med at lave valgfilm med Helle på udvalgte turistattraktioner i det ganske land. Fed serie: Helle i Dybbøl Mølle, Helle redder Holger Danske, Helle møder Den Lille Havfrue, Helle ved Vesterhavet, Helle vender tilbage, Helle på slottet etc etc – jeg kan næsten ikke vente på Danmarks genoprejsning som stolt filmnation - Lars von Trier come home - Trollhätten og amerikanske skuespillere er helt forkert, og Ålen er/var da vist socialdemokrat?
May 14th, 2006 at 9:00 pm
Hæ hæ hæ - det er altid rart at med en fremsynet opposition. Om end vores opposition mest er i opposition til sig selv, hinanden og de andre.
Fogh & Co må grine deres r… i laser. Ja, Jens Rohde kipper vel med missilet.
Go nat og sov godt.
Kim