Pind om Leth
Wednesday, October 26th, 2005Læs Lars Pinds kommentar til hykleriet omkring Jørgen Leth.
Læs Lars Pinds kommentar til hykleriet omkring Jørgen Leth.
Selvom jeg er stærkt plaget af spam i mine kommentarboxe, så har jeg valgt at betragte det som et kuriøst fænomen. Det startede med poker, uviklede sig til strip poker, gay strip poker og sidenhen til Texas gay strip poker, hvilket i hvert fald gav mig nogle ret muntre billeder på nethinden.
Så gik der sørme blomster i den. Det var en overraskelse. Huslån var mere forudsigeligt. Det taler alle jo om i den rige del af verden.
Senest har det handlet om tamiflu. Så min konklusion er, at man rent faktisk kan aflæse tidsånden af spam. Det er sgu da lidt sjovt og fascinerende.
RTmark har lavet nyt site. Som altid morsom digital counterculture. Og ja, det er dem, der også er The Yesmen. Prøv i øvrigt også eToys snart ti år gamle digital hijack.
jeg har fundet ud af, at texas gay strip poker kun spammer den øverste post på en given dato. læs venligst næste indlæg. Jeg er i fuld færd med at skifte platform til Wordpress for at undgå spam. Beklager…..
Classy’s Kitchen har nogle meget underholdende betragtninger om at vokse op i Danmarks mindst kreative by.
denne post tjener kun formålet at fange spam i kommentarboksen - læs venligst indlægget før det her….
Jeg burde vide bedre, men jeg udtrykker mig ret ofte dybt ironisk. Og på skrift er det svært. Jeg har lært at bruge smileys med mere i mine mails og kun til folk, som jeg føler, at jeg kender, og som jeg går ud fra forstår min ironi. Det går som regel.
Men her på min blog går det mindre godt. I mit forrige indlæg ironiserede jeg (igen) over begrebet “den kreative klasse”. Jeg prøvede at være morsom på bekostning af de stakkelse sønderjyder, der scorer så urimligt dårligt i Handelshøjskolens undersøgelse af, hvor i Danmark “den kreative klasse” bor. Det gjorde en jysk kollega noget småsur.
Dernæst ironiserede jeg over det faktum, at et utal af journalister, meningsdannere og politikere har misforstået Richard Florida uden at have læst ham - tilsyneladende. Blandt andet synes en udbredt misforståelse at være, at bøsser er mere kreative end heterosexuelle. Florida mener, at åbne og fordomsfri miljøer er mere kreative end lukkede og fordomsfulde miljøer, og et åbent miljø blandt andet kendetegnes ved at acceptere homosexualitet, som fx San Francisco og Silicon Valley. Den misforståelse ironiserede jeg så over ved at skrive “Vi ved jo alle, at den kreative klasse mænger sig med og tiltrækker homoseksuelle, så det må nødvendigvis være stik modsat hos de mest ikke-kreavtive.” Blandt andet fordi jeg og mine venner havde slæbt en homosexuel barnepige med til den kommune i Danmark, der har færrest medlemmer af “den kreative klasse” boende.
Og det blev så også misforstået…… Se venligst kommentarboksen under forrige post… HEY! Det var ironi! Et forsøg på at være morsom. Måske man skulle starte en studiekreds i brugen af ironi i digitale medier? I sommer troede flere personer på min vej, at jeg havde en eller anden form for fejde kørende med Politiken-journalisten Henrik Vesterberg, bare fordi jeg lavede lidt sjov med ham og “den kreative klasse” i Tisvildeleje, og han svarerede igen i sin klumme i Politiken. Jeg bliver jo nødt til at punktere alle de morsomme spydigheder, men det var spil for galleriet. IRONI! Jeg har kendt Vesterberg i 20 år. Det var ren Generation X. Og skal jeg nu også til at forklare det?
Eller måske var det bare BULLSHIT. Jeg har netop læst bogen “On Bullshit” af den amerikanske filosof Harry G. Frankfurt. 67 sider komprimeret (genial) analyse i at puste sig selv op og føre sig frem på en ballast af varm luft. Meget anbefalelsesværdig.
Han skriver om forskellen på en løgner og en bullshitter:
“The Bullshitter (…) is neither on the side of the true nor on the side of the false. His eye is not on the facts at all, as the eyes of the honest mand and the liar are, except insofar as they may be pertinent to his interest in getting away with what he says. He does not care whether the things he says describe reality correctly. He just picks them out, or makes them up, to suit his purpose.”
Jeg kunne tilføje, at mine lejlighedsvise ironiske kommentarer ikke er udtryk for generel utroværdighed, blot forbigående anfald af BULLSHIT. Et frikvarter fra den daglige spændetrøje hvor alt skal være korrekt ned til sidste kommafejl.
Og så må jeg jo tilføje de seneste ugers største BULLSHITTERE i danske medier. Først og fremmest Jørgen Leth. Fremragende bullshit. Hverken sandhed eller løgn, men helt ude at trit med andre folks virkelighed. Storslået.
Louise Frevert. Hvad mener hun egentlig? Eller hvad vil hun egentlig? Hvad tror hun på, egentlig? Ja, hvem ER hun egentlig? Også en flot omgang bullshit, dog mere skræmmende end underholdende - bortset fra nøgenbillederne altså.
(SMILEY)
Jane Åmund og hendes hærskare af elskere, der ikke må lugte grimt, men nu er det også slut med sex, og hun vil bare dø. En overraskende bullshitter i spadseredragt. Took me by surprise, altså ikke fysisk talt, vel?
(SMILEY)
Og lidt før var der Martin Hall, som i sin biografiske roman “Den Sidste Romantiker” må splitte sig selv op i to personer, hvoraf den ene som fortæller beskriver den anden. Det er et storslået litterært bullshit-greb. Ikke dårligt, men to bind er sgu’ i overkanten, selvom Martin Halls ironiske kvaliteter altid har været temmelig oversete. Han er en stor bullshitter. Han har faktisk en del tilfælles med Jørgen Leth, der jo i øvrigt bliver støttet af en af de største bullshittere, vi har i Danmark, nemlig Lars von Trier. Bullshitter per exellence. Og vanvittig morsom. Hvorfor skal han altid tages så alvorligt?
Nu løber mit batteri ud. Min strømforsyning har jeg glemt et andet sted. Og det er ikke BULLSHIT. Læs bogen. Se filmen - måske laver jeg den selv
Første del af Handelshøjskolens kortlægning af den kreative klasse i Danmark er kommet. I
Ugebrevet A4 kan man læse, hvor den kreative klasse bor i Danmark. Ikke overraskende er det i København og omegn samt Århus, Odense og Ålborg. Den kommune, der har færrest medlemmer af den kreative klasse boende, er Skærbæk i Sønderjylland.
Nu er det tilfældigvis tilfældet, at jeg har været på feltresearch i netop Skærbæk i sommer, hvor jeg tog dette foto i den lokale brugs.

Det viser et opslag i delikatesseafdelingen i Skærbæk Brugs, hvor bageren efterlyser de bageplader, som han venligst har udlånt til kunderne, når de har købt en kagemand. Er det et udtryk for ringe kreativitet? Tjah, hvis man end ikke kan finde ud af at lave sin egen kagemand, så er man måske ikke så kvik. Til gengæld har jeg personligt konstateret, at de er gode til at opdrætte grise i meget stort tal, at de har fandens mange store biler, som de kører meget hurtigt i. Uden sikkerhedssele. At de stadig tror på Gud. Ret meget endda. De taler måske ikke ligefrem i tunger, men de fleste taler i hvert fald en dialekt, som jeg ikke fatter en brik af. Det kan de til gengæld ikke gøre for. For en del af dem var også ganske flinke, omend meget eksotiske for et medlem af den kreative klasse bosat i Danmarks ottende største reservat for den slags æggehoveder… MOJN!
Sjovt nok havde jeg ven af alternativ seksuel observans med derned. Han opfattede instinktivt, at han skulle gå stille med dørene. Vi ved jo alle, at den kreative klasse mænger sig med og tiltrækker homoseksuelle, så det må nødvendigvis være stik modsat hos de mest ikke-kreavtive. Det skyldes måske, at en hel del på den kant er medlem af Luthersk Mission. Og de er i hvert fald ikke særlig kreative. Snarere sorte i låget. Også i den grad. Og det der bøsseri er vist ret unaturligt, hvis man spørger dem. Og sådan kan man fornemme så meget uden statistik i baghånden.
Hvis man skal være lidt flueknepperagtig, så kan man også gå ind i, hvad der egentlig står på sedlen. ….plader retur fra kagemænd. FRA kagemænd. Det lyder jo nærmest som om, at det er kagemændene selv, der skal aflevere pladerne. Altså må de have fået dem, lånt dem eller måske ligefrem stjålet dem. Spørgsmålet er, om en kagemand er et begreb, et levende væsen, som vi ikke kender andre steder i landet? Måske et lokalt udtryk for en bager? En kagebager? Der snupper bageplader fra andre og ikke leverer dem tilbage? Det er sgu for mærkeligt! Godt jeg kun var der en enkelt weekend.


Se video