MGP ågerpris
Jeg var blandt de 800.000 tv-seere (eller var det flere?), der (s)led sig gennem årets MGP sammen med mine børn. Efterfølgende er jeg naturligvis blevet stillet overfor et ultimatum; jeg VIL have MGP-cd’en NU!
Jeg er ikke mere kulturradikal end, at jeg synes, det er ok. MGP er noget kunstnerisk slam. Et superkommercielt koncept langt fra Mogens Vemmers fantastiske børne-tv ideal. Det burde ikke finde sted for licenspenge. Men jeg kan godt forstå, at ungerne elsker det. Og set i den optik, kan jeg også godt forstå, at DR laver det.
Men når man så går ned og køber den DR-producerede cd for 150,- kr. (normalprisen for en cd) og efterfølgende opdager, at ingen af de ti numre er over tre minutter lange. Faktisk er ingen over to minutter og 50 sekunder, hvilket giver en samlet spilletid på 25 minutter, så føler jeg mig tørret i en vis legemsdel.
Gennemsnitsspilletiden for en vinyl-lp var 40 minutter. Den kostede 60-70 kr. For en cd er den oppe på cirka 72 minutter = mere end DOBBELT så lang som MGP-cd’en. Det er ganske enkelt noget svineri, at malke licensbetalende forældre for 150 kr. med et produkt, man anstændigvis kun kan tillade sig at tage det halve for = en maxi single med fire numre og en spilletid på 20-30 minutter. Man kan ikke retfærdiggøre det med den kunstneriske kvalitet, selvom ungerne synger knapt så falsk på cd’en, men det virker bare ikke nær så overbevisende uden breakdance. Jeg kunne til nød forstå, hvis der var ekstra materiale på. Video etc. så vi kunne se dansetrinene. Men det kommer vel på en endnu dyrere DVD senere hen. Malkes skal vi jo, samtidig med at man med den anden hånd skærer den klassiske musik bort bort bort.
Jeg har (som tidligere DR-medarbejder) altid betalt min licens med glæde, men men men……